94 / 304
den travlt beskæftigede Zernikow, og da denne endelig indfandt
sig, var Kongen saa rasende, at det kun skyldtes den Omstændighed,
at to Rigsraader lagde sig imellem, at Kongen ikke lagde Haand
paa sin Felttøj mester.
Dennes Skyld i Branden har ikke været stor, men alligevel lod Kon
gen ham et Par Dage efter fængsle og derefter stille for en Krigsret.
Han blev imidlertid frikendt og atter indsat i sit Embede; men Kon
gen tilgav ham ikke, og et halvt Aar senere forlod han Tjenesten.
Kongens Harme gav ham jo ikke hans Tøjhus og hans Vaaben
tilbage, og Aaret efter døde han og blev efterfulgt af Sønnen
Frederik III, hvem det nu kom til at paaligge at genoprette,
hvad der var ødelagt.
Indtil videre klarede man sig med at anbringe Rustkammer
genstandene dels i nogle Rum i Proviantgaarden, dels i „Kongens
Gang“, som Træ-Løngangen mellem Tøjhuset og Proviantgaarden
ofte kaldtes og som ogsaa er den Betegnelse som anvendes paa
Otto Heyders Kort. Af samme fremgaar det dog, at Betegnelsen
ogsaa har været anvendt paa andre Løngange. Fyrværkerkamret
eller Arkeliet, der jo var en Del af Artilleriet, anbragtes i Bryg
huset, og de Skure vest for Tøjhuset, hvor Smedene og Hjulmagerne
havde til Huse. fik en nødtørftig Udbedring. Den fortrinlige kø
benhavnske Arkæolog Oberst Ramsing har over for Forfatteren
udkastet den Formodning, at Branden ikke opstod i „Hvælvingen“,
men i den i 1614 paabegyndte, men aldrig fuldførte Nordfløj, der
muligvis paa denne Tid stod med en kort Tværfløj til Tøjhuset
(se Teksten Side 343). Denne Antagelse er dog ikke blevnt fæst
net gennem arkivalslce Bidrag til Bygningshistorien.
Christian IV lod straks efter Branden C o r f it s U l f e l d t
udarbejde et Overslag over, hvad Tøjhusets Istandsættelse vilde
koste, og han gav H a n n ib a l S e h e s te d i Norge Ordre til at
sende Tømmer ned fra Kronens Skove deroppe. I August 1655
var man naaet saa vidt, at Taget atter kunde rejses over Bygnin
gen. I det store og hele blev den som i Christian IV’s Tid; men
de trange Tider kom dog til at sætte sit Præg paa den.
Taget rejste sig ganske vist stolt som hidtil ca. 15 Meter over
Murens Kant og dækkede over tre Lofter, det ene over det andet
(se Bygningsplanerne Side 372 og 373); men til at tække med Bly
var der ikke Raad, og de store Kviste eller Gavle midt paa Bygnin
gen, som havde brudt den ensformige Flade, blev udeladt saavel
som Spadseregangen langs Mønningen. Taget blev lagt med blaa
glasserede Tagsten af Tegl, og der blev for Enderne rejst almin
delige Valmgavle, der dog allerede i 1666 blev erstattet med de
karakteristiske to Træaltaner, der endnu findes for hver Gavl, og
hvortil der er Adgang fra tredie Loft.
Der var heller ikke straks Raad til at genrejse Spiret over Trappe-
taarnet, men i Sommeren 1680 lod Christian V det kobbertækkede
Spir opføre, som endnu findes, og som øverst krones af en for
gyldt Fløj med denne Konges Navneciffer (se ovenstaaende Billede).
Til denne Fløj maaler Taarnet ialt 33 Meter.
Medens vi nu om Stunder sætter saa stor Pris paa Munke
stenenes varme røde Farve, var det ikke i Datidens Smag, og hele
Bygningen blev derfor efter Genopførelsen atter kalket udvendig.
„Hvælvingen“ ved Havneindløbet blev aldrig genrejst. I dens
Sted opførtes en Mur, hvorigennem en Port førte fra Tøjhusgaarden
ud til Søbatteriet.
Faa Aar efter Tøjhusets Fuldførelse indesluttede Svenskerne
København, og der kom travle Tider i Tøjhusets Værksteder med
at fremskaffe saa meget Krigsmateriel, at baade Soldater og Borgere
kunde forsynes.
Under et Udfald fra Fæstningen over mod Amager, opholdt
Frederik III sig paa Bryghusets Tag for at følge Kampen. Udfaldet
kom ganske overraskende for Svenskerne, og det var med Nød
og næppe, at Carl Gustav selv slap bort i en Baad. Under Kampen
fratog en af Frederik III’s Livknægte den svenske Bøddel hans
Sværd, og dette opbevares endnu paa Tøjhuset i den historiske
Vaabensamling (Billedet Side 348).
Befæstningsanlægene ved Tøjhuset maatte døje en »Del under
Belejringen. Det svenske Stormangreb Natten til den 11. Februar
F ot. „F ør og N u “ ved E lfelt.
Spiret paa Christian IV’s Taarn, rejst 1680.
Nedenfor ses B ibliotekshaven (det gam le H avnebassin) 1926. T il venstre Proviantgaarden (Generalstabens B ygning), i Baggrunden dot kongelige B ibliotek.
347