89 / 304
K næ gtrustninger fra C hristian IV’s Tid.
B agved ses et G itter af Officersespontoner fra danske Bodfolksregim enter. (Se Teksten Side 344).
kelse af fem solide Korshvælvingsfag, og det har sikkert været
saaledes, at man fra Havnebassinet kunde sejle ind under Hvæl
vingerne, saaledes at Kongens Galejer her kunde oplægges for
Vinteren. Disse Hvælvingsfag danner nu Rammen om det konge
lige Biblioteks Fyrrum og Avismagasin, og endnu ses i Hvælvings
sammenstødene de Ringe, hvor Baadene har været ophængt (se
Billedet Side 340).
Ovenover Hvæl
vingerne var lagt
et fladt Tag, saa
ledes som det og-
saa fremgaar af
van W ic k s S tik
men i 1615—16 op
førtes der Gavle
paa Bygningen og
lagdes Tag over
den som over de an
dre. Ud mod Stran
den havde Bygnin
gen en Frontmur,
som i 1608 fik et
Parement af stevn
ske Kridtsten. —
Paa den anden Side af Havneindløbet byggedes endelig den
sidste Bygning i Tøjhuskomplekset, S v o v l hus et. Det var en
ganske kort Bygning paa to Hvælvingsfag, som var bygget lige op
ad Tøjhuset. Heller ikke denne Bygning udstyredes med Tag og fik
det sagtens heller ikke, før den — som senere omtalt — forsvandt.
Saaledes stod da o. 1610—11 hele Komplekset fuldført. Kun
Nordfløjen manglede, men betragter man van Wicks Stik, vil man
se, at denne Fløj dannes af en sammenhængende Bygning, der svarer
godt til de øvrige, og som netop passer ind i den oprindelige Plan.
Baade Arkivernes Regnskaber og Oberst Ramsings Jordbunds
undersøgelser har imidlertid godtgjort, at dette er Fantasi. Da
Hollænderens øvrige Udførelse af Prospektet er meget paalidelig,
maa man antage, at han er blevet paavirket udefra til at frem
K unstbøsser (M agasingevæ rer) af M athias Kalthoffs K onstruktion, ca. 1660.
(Se Teksten Side 344).
stille hele Anlæget, saaledes som man sikkert endnu i 1611 havde
til Hensigt at fuldføre det, naar Lejlighed gaves.
Den 8. Januar 1608, medens man altsaa var i Færd med at opføre
Proviantgaarden, nedbrændte det nærliggende Bryghus, der altsaa
var en af Nordfløjens mange Bygninger. Et Bryggeri maatte imidler
tid indgaa som et naturligt Led af hele Anlæget, paa samme Maade
som der senere i
Proviantgaardens
sydlige Ende ind
rettedes et Bageri
maaske i de øst’
ligste af Galej
bygningens Hvæl
vinger. Man lod
derfor, saa snart
Proviantgaarden
var færdigbygget,
M e ste r Job
H e n r ik se n gaa i
Gang med at gen
opbygge B r y g h u
s e t , der dog kun
skulde være af
midlertidig Karak
ter. Bygningen gjordes 20 Meter lang, og der lagdes Kælder under
den, men den gjordes kun 6 Meter høj. En hollandsk Brygmester
indkaldtes fra Amsterdam for at forestaa Indretningen, og i 1607
var det saa vidt færdigt, at der fra Tøjhuset udleveredes Ærmer fra
gamle Ringbrynjer til at skure Bryggekedlerne rene med. Til saadant
Brug er desværre de fleste gamle Brynjer gaaet tabt i Tidens Løb.
Den øvrige Del af det c. 122 Meter lange Mellemrum mellem
Tøjhuset og Proviantgaarden optoges i den første Tid af Christian
IIFs Tøjhus og en eller to gamle Proviantbygninger. Det gamle
Tøjhus blev i 1613—14 nedrevet af Y it K r a g e n , og en Del af
Materialet blev anvendt paany til en af de Værksteds- og Magasin
bygninger, der rejstes vest for det nye Tøjhus, Blikhuset. Det
gamle Provianthus blev nedbrudt tidligt paa Aaret 1617.
342