84 / 304
Tøjhuskomplekset.
C h r istia n IV ’s K rig sh a vn ,
T ø jh u s e t, P r o v ia n tg a a r d e n , d e t g am le B ry gh u s.
Af Kaptajn
Otto Smith.
Før Christian IV besluttede sig til at bygge et Tøjhus ved
Stranden Syd for Københavns Slot, havde de danske Konger haft
adskillige Tøjhuse rundt om i Byen.
Ved et Tøjhus forstod man før Christian IV’s Tid en Bygning
til Opbevaring af Kanoner og Artillerimateriel. Fra denne Tid
blev Begrebet en Del ændret, idet der ved det nye Tøjhus ogsaa
bestemt til andre Formaal, f. Eks. fungerede St.
Klara Kloster i en Række Aar som Tøjhus, ligesom der paa Hjør
net af Boldhusgade og Admiralgade laa et Tøjhus, der endnu paa
Christian IV’s Tid anvendtes som saadant.
Imidlertid havde allerede Christian III i 1550 bygget et Tøjhus
i Nærheden af Københavns Slot. Det laa lige i Strandkanten
paa det Sted, hvor nu Rigsarkivet ligger.
Omridsene af Slotsholmen var nemlig paa den Tid langt mindre
end nu. Den var oprindelig kun saa stor, at den lige netop op
tog Slottets Bygninger. Kun mod Sydvest løb den ud i en Spids,
der strakte sig lidt vestligere end den nuværende Tøjhusbygnings
nordlige Del. Den sydlige Kystlinie gik gennem Proviantgaar-
dens Nordgavl, løb derefter c. 10 Meter Syd for Rigsarkivet og
derefter c. 2 Meter Syd for Trappetaarnet paa Tøjhuset.
Hele Christian IV’s Bygningsværk, der skal omtales i det føl
gende, er saaledes bygget ud i den flade Strand, og lidt efter
lidt dannedes ved Opfyldninger og Inddragninger af en Række
Smaaholme den Slotsholm, som vi nu kender.
Christian IIl’s Tøjhus, der var bleven opført af hans Bygmester
Morten Bussart, var allerede i hans egen Tid af for smaa Dimen
Supplement til „Før og N u“. 1926.
337
sioner til at rumme det Artilleri, der endnu havde en halv privat
Karakter, og som var nogenlunde ligeligt fordelt mellem Kongen,
Adelen og Byerne. Baade det gamle Tøjhus i Boldhusgade og en
Arkeligaard (det tidligere tyske Kompagni) benyttedes som Artil
lerimagasiner, og gennem Frederik II’s Regeringstid steg Kravet
om forøget Plads.
En af Christian IV’s første Handlinger efter Kroningen blev da
ogsaa Planlæggelsen af et Bygningsværk, der skulde danne Basis
for Udrustningen af den Hær og Flaade, som vilde blive nødvendig
med den forestaaende Kamp for Øje, hvori Afgørelsen skulde træffes
om, hvem der skulde være Herre i Østersøen, Danmark eller Sverige.
Allerede i Mickel Plattenslagers Bestalling som Rustmester af
1596 5/10 omtales „dett nye Rustkammer, ieg naadigen
er tilsinds at ville lade in r e tte ............. “
Men dette Rustkammer var kun en Del af
Tøjhuset, og dette atter kun en Del af
hele den Krigshavn, som det tog end
nu et Par Aar at planlægge.
Planen, der i alt væsentligt blev
fulgt, gik ud paa, at tre sam
menstødende Bygninger skulde
indramme en aaben Plads
(den nuværende Biblioteks
have) og i denne skulde
udgraves en Havn med Bol
værker, ved hvilke Ski
bene skulde kunne for
synes med alt nødven
digt Materiel fra de tre
Bygninger.
Ud mod
Kalvebodstrand skulde
Havnen lukkes med en
længere og en kortere
Bygning, hvorimellem
Indsejlingen til Havnen
skulde findes.
Ud for Indløbet til Hav
nen rejste Kongen senere
paa den saakaldte Hav
fruegrund en Søjle, og paa
denne stilledes Københavns
Vartegn: Leda med Svanen.
Hvorledes Havnen og dens
Omgivelser kom til at se ud,
fremgaar af v an W ic k s P ro
s p e k t ov er K ø b en h a v n (se
Billedet Side 338), som er udført
i Aaret 1611, da hele Anlæget var
omtrent fuldført. Om de enkelte Byg
ningers Anvendelse skal der i det føl
gende gøres nøjagtig Rede.
Man tog først fat paa den vestligste Bygning,
Tøjhuset. Til at forestaa hele det store Bygnings
værk hidkaldtes B e rn t P e te r se n , der netop
havde vist sin Duelighed ved at opføre Kæmpe-
taarnet paa Koldinghus. Den 29. September
1598 udnævntes han til kongelig Bygmester.
I Oktober samme Aar gik han i Gang med at afmærke hele
det storeBygningskompleks i den lave Strand og begyndte der
efter at se sig om efter de Materialer af Sten og Tømmer, der
i saa store Mængder krævedes til Værket. Stenene til de første
Aars Forbrug blev indforskrevet fra Holland, senere skaffedes de
til Veje fra adskillige Teglværker paa
Fyn,Langelandog Sjæl
land. Derimod er Traditionen om, at der benyttedes Sten fra
nedbrudte Kirker i Roskilde, ganske uholdbar. Tømmeret skaffe
des navnlig ved Hugst i Kronens Skove i Jylland, Skaane, Norge
og paa Gulland.
Tøjhuset blev en 163 Meter lang Bygning, opført af svære,
røde Mursten (Munkesten). Den gjordes 24 Meter bred, og Mu
rene, der hvilede paa en udtrappet Murfod i c. 3 Meters Dybde,
gjordes i hele nederste Stokværk 3,45
Meter tykke ogopførtes
ikke som Kassemure, men massive.
Det nederste Stokværk kom til at bestaa af to jævnsides lø
bende Rækker af sytten Korshvælvinger, der hvilede paa 3,3 Me
ter høje, firkantede Piller, som over Jorden var af Sandstens
skabtes Plads til de Rustninger og llaandvaaben, der hidtil havde
haft Plads i forskellige Rustkamre. Desuden knyttede
Christian IV til Tøjhuset en Række andre Byg
ninger, hvori Krigsmateriellet fabrikeredes.
Senere hen gik det hele som en Institu
tion ind i Hæren, saaledes at Ordet
„Tøjhus“ dækkede over baade Vaa
benmagasiner og Vaabenfabrik-
ker. Saaledes er det vedblevet
til vore Dage, selv om Brugen
af Ordet undertiden har væ
ret noget vaklende. Eet er
givet: Hærens Tøjhus ligger
nu paa Amager og omfat
ter de under Hærens tek
niske Korps sorterende
Fabrikker og Magasiner.
Man vil af dette for-
staa, at na ar Folk i
vore Dage taler
0111
Tøjhuset og mener den
historiske Vaabensam-
ling (hvad de ofte gør),
er det en Fejltagelse,
der baade rummer po
stale og administrative
Ulemper, og som skyl
des den Omstændighed,
at Vaabensamlingen og
dens Forløbere har haft
til Huse i Christian IV’s
gamle Tøjhus lige fra dets
yngste Dage. Om faa Aar
er de sidste Rester, af Hæ
rens gangbare Materiel flyttet
bort derfra, og hele Bygningen
vil da blive Ramme
0111
et stor-
slaaet Armé- og Vaabenmuseum.
Saa stor er imidlertid Traditionens
Magt, at man sikkert ogsaa til den Tid
vil vedblive at kalde Museet for „Tøjhuset“,
skønt dette allerede nu er en ganske misvisende
Betegnelse. — De Tøjhuse, der gik forud for
Christian IV’s, var saa godt som alle oprindelig
— ¿ ¿ V S 7 0 H
Chr. IV
3 A ar før lian begyndte Bygningen af Tøjhuset.