86 / 304
kvadre, ligesom der i Væggene var indbygget Konsoller al
Kvadrer.
Oven over det hvælvede Rum byggedes en gennem hele Byg
ningens Længde gaaende S a l, der er den største, der endnu i
Dag findes i Europa. Hermed afsluttedes Bygningens Højde; men
under det høje Tag, som klædtes med Bly fra Kronens egne Be
holdninger, lagdes ialt tre Lofter.
Paa Tøjhusets Østside byggedes ud for det tredie Hvælvingsfag
et T ra p p eta a rn med Vindeltrappe af Kampesten. I dette Taarn,
der prydedes med et smukt Spir, lod Kongen øverst oppe indrette
et Værelse for sig selv, hvor han kunde opholde sig under sine
hyppige Besøg ved hele dette Anlæg, som fra første Færd stod
hans Hjerte nær.
Fra Trappetaarnet var der ogsaa Adgang til den nederste Lofts
etage, medens der til yderligere Forbindelse mellem det hvælvede
Rum og Salen lagdes en Vindeltrappe af smukke Gullandssten
inde i Muren nær ved den sydlige Gavl. Oven over denne Trappe
rejstes der et mindre Spir, som tydelig kan ses paa van Wicks Stik.
Ind til det hvælvede Underrum førte to Porte midt paa Byg
ningens Langsider og desuden to store Porte i hver af Gavlene,
alle kantet af Gullandssten. Vinduerne var noget mindre end de
nuværende og havde Glasvinduer i Jerntralværk. De lukkedes
desuden af Trælemme. Gulvet i dette Rum var brolagt med
store raa Kampesten.
Taget havde en ganske ejendommelig Konstruktion, idet det
ikke endte spidst; men langs Mønningen var det affladet, saa at
der her var skabt en Spadseregang, indrammet af et Rækværk,
saa at man her kunde gaa fra den ene Ende af Bygningen til
den anden og have en fortrinlig Udsigt over Kalvebodstrand og
Amager samt over mod Bremerholm.
Om nogen særlig Udsmykning af Bygningen blev der ikke Tale,
kun blev der langs ad Muren omtrent ved Etageskillelinien truk
ket en Profilrem af Limsten. Det mægtige Tags ensformige Flade
afbrødes af tre Rækker smaa Kviste, og oven over Midterportene
rejstes et Par Gavle. I det indre blev Murene kalket; men
Pillerne i Underrummet blev forsynet med Malerier al fresco,
som udførtes af H o fm a le r e n D id r ik M oll og hans Svende.
Samme Maler udstyrede ogsaa Kongens Arbejdsrum i Trappetaar
net med lignende „Historier og Taffler“, om hvis Emner og Ud
førelse vi nu desværre ikke har det ringeste Begréb. I 1615—16
blev baade Tøjhuset og Proviantgaarden overstrøget med Kalk
puds (dønniket) af Murmester Simon Simonsen og derefter „an
strøget udi Tavl, ligesom hugne Sten“, en Mode som holdt sig
langt op i 1700’erne.
Medens Tøjhuset endnu var under Opførelse begyndte Bernt
Petersen i Foraaret 1602 paa at lægge Grunden til den østlige
Bygning, Proviantgaarden.
Man kunde vente, at den var blevet en nøjagtig Pendant til
Tøjhuset, men det er dog ikke Tilfældet. Naturligvis bærer den
Præg af at være skabt af den samme Bygmester, Længden er
ogsaa den samme, men den er kun 17 Meter bred. I Modsætning
til Tøjhuset blev denne Bygning i Overensstemmelse med sin
projekterede Anvendelse forsynet med hvælvede Kælderrum. Af
Udseende mindede den ellers meget om Tøjhuset, men Taget
Detail af H eyders Plan af København, 1648.
Ingeniørkorpsets T egnearkiv.
(Se bl. a. Teksten Side 343).
369