92 / 304
Den historiske V aabensam ling. Kanonrumm et.
I M ellem grunden „Stærke Sam son“ („Lange M aren“), længere tilbage de to Kanoner (mørke) med det oldenborgske Stam træ. (Se Teksten Side 34G).
Mellem Bryghuset og Tøjhuset byggedes der i 1620 af Valentin
Picher en Forbindelsesmur, eller rettere en Løngang, ligesom der
mellem Bryghuset og den Nord for liggende Bastion byggedes en
„Løngang“. Lige ud for Tøjhusets Sydgavl lod Christian IV opføre
en lille Skanse, Søbatteriet, hvorfra han bl. a. foretog Indskyd
ninger med det nye Skyts, han havde ladet støbe.
Overhovedet opholdt Kongen sig i de første Aar gerne paa
Tøjhuset, med hvis øverste Arkelimester han havde lange Konfe
rencer om det nye Skyts, der skulde anskaffes. Og det var ikke
saa lid t! Støberierne — Gjethusene, som de kaldtes — i Helsingør
og København leverede den ene Serie Kanoner efter den anden, alle
betegnede efter det Billede, de bar: Neldeblade, Svaner, gamle og
nye Konger, Firben, Marekatte o. s. v. Kongen var med i det hele!
Selv den mindste Bestilling paa Materiel til Tøjhuset underskrev
han selv i sit lille Taarnværelse med Didrik Molis Malerier.
Rene Festdage for ham var det, naar han personlig prøvede de
nye Kanoner ude paa Søbatteriet. Undertiden blev en tom Vin
tønde kastet ud i Strømmen fra Langebro, der den Gang laa
nordligere, og Kongen noterede omhyggeligt i sin Dagbog, naar det
lykkedes ham at skyde Tønden „endelangs igennem“, endda paa
900 Skridts Afstand.
Afstanden til Amagers Kyst var den Gang en Del større end
nu, og det kunde hænde, at Christian IV udsaa sig et gammelt
Skibsvrag derovre som Maal for sine Skydninger. Ramte han
Vraget, tog han personlig med en Baad derover og hentede sin
Stenkugle tilbage; thi Kongen kunde være en meget sparsommelig
Mand. især i Smaating. I disse Tilfælde er der da i Tøjhusregn
skaberne kun ført de Pund Slangekrudt til Udgift, som medgik til
Skuddet. Det hændte ogsaa, at han fik Øje paa en Flok vilde
Svaner og spenderede et Skud Skraa mod dem med en af de
halve Kartover.
En af de Kanoner, som Christian IV satte mestPris paa, skyldtes
ham selv. Det var den saakaldte R o se n k a r to v (se nedenst. Bill.).
Han havde selv beregnet alle dens Dimensioner, han havde selv
som Formersvend arbejdet paa Formen til den paa Gjethuset i
Helsingør og han havde selv foretaget Støbningen. Det eneste,
R osenkartoven, som C hristian IV egenhæ ndig beregnede og støbte 1603.
345