98 / 304
Rdlr. for de Træer, han havde plantet i sin Have ved P o n to n
h u set.
I 1745 havde man besluttet sig til at opføre et nyt Kornmagasin
i Kongens Vedhave Syd for Proviantgaarden. Planen blev imid
lertid, som det senere skal ses, opgivet, og i Stedet for lejede
man Bryghusets Lofter af Bryggerlauget.
Som ovenfor berørt blev der i 1668 opført en Bolig for Stald
mesteren nær ved Prinsens Bro, der førte over til det opfyldte
Terrain Vest for Frederiksholms Kanal. Der hersker nogen Usik
kerhed om dens Udseende, idet Byggeregnskaberne mangler.
R e se n s Kort fra 1674 viser den som en Vinkelbygning paa den
nuværende Staldmestergaards Plads, blot med en kortere Fløj ad
ordentlig smuk Bygning, hvori Kirke- og Kultusministeriet nu har
til Huse (Billedet Side 356). Den opførtes i to Stokværk med Kælder
under, og den bestaar af en HovedHøj ud mod Kanalen og en
Sidefløj langs Tøjhusgade. Gennem Hovedbygningens Midte fører
Gennemkørselsporten, der er omgivet af en smuk Sandstensportal.
Paa hver Side af denne findes syv Fag Vinduer, omgivet ligesom
andet Stokværks Vinduer af profilerede Sandstenskarme. Den lange
Fløj i Tøjhusgade har ikke mindre end 27 Fag, og den noget ens
formige Flade er brudt ved murede Pilastre. Midten markeres ved
en Dør med en meget dekorativ Indfatning og med et morsomt
Vindue over (se Billedet Side 357), medens de øvrige Vinduer
svarer ganske til Hovedfacadens.
P ot. „F ør og H u“ ved E lfelt.
. . .
e
. , ,
, .
..
.
_
”
°
Interieur fra den historiske Vaabensamling.
I Forgrunden de ældste H jullaasbøsser fra 1500’erne, som for det meste stamm er fra det oldenborgske Rustkamm er.
Under Loftet Standarter fra gam le danske Rytterregim enter. (Se Teksten
Side
3G0).
nuværende Tøjhusgade. Kortet fra ca. 1692 (Side 350) viser den der
imod som en eenfløjet Bygning med Front mod Kanalen, medens begge
Tegninger er enige om at lade den gamle Løngang fra Bryghuset
træffe den i dens østligste Del. Ligeledes viser de begge en lang
Bygning — aabenbart Bolig for Staldbetjentene — langs Tøjhusgade.
Disse Bygningers Opførelse viser saaledes tydeligt, at man var
inde paa at videreføre det fra Christian IV’s Anlæg af Tøjhus
komplekset kendte retvinklede System, et „arkitektonisk Ordens
begreb“, der i det følgende Aarhundrede blev i høj Grad medbe
stemmende for Grundplanen til Christiansborg Slot. Af disse for
Staldetaten bestemte Bygninger flugtede selve S ta ld m e s te r g a a r -
d en s Østside omtrent med Bryghusets, og Betjentenes Bygning
laa nøjagtig vinkelret paa Tøjhuset og flugtede med Frederik IIPs
Biblioteksbygning.
Ved disse Bygningers Opførelse var Prins Jørgens Ridebane
— som hele Terrainet endnu ca. 100 Aar derefter officielt kaldtes
— ganske ødelagt som Ridebane betragtet, og en ny Bane lagdes
derfor nordligere, omtrent hvor Christiansborgs Ridebane nu findes
(se Reesens Plan Side 349).
I 1703 blev den gamle Staldmestergaard erstattet af en ny, over-
Der er ingen Tvivl om, at den ledende Arkitekt for denne Byg
ning var Overbygmesteren, V. F. v. Platen, men det synes, som om
Tegningen enten til hele Bygningen eller til Detailler deraf skyl
des en hidtil som Arkitekt meget lidt kendt Mand, nemlig Christoph
Marselis, der kun vides at have virket nogle faa Aar som kongelig
Bygmester og som iøvrigt kun kendes fra sine o. 1718 udførte
Prospekter af danske Bygninger.
I Bygningens Hovedfløj residerede Staldmesteren, der Syd for
den havde en herlig Have med baade „Glashus“ (Drivhus) og Orange
hus. Den lange Fløj mod Tøjhusgade afgav Bolig for Staldoffician-
terne. Artillerichefen, der lige til 1806 havde Tjenestebolig paa
Gjethuset paa Kongens Nytorv (se Billedet Side 363), fik dette Aar
overladt Staldmestergaarden til Bolig og var saaledes i nær Be
røring med en af sine vigtigste Tjenestegrene, nemlig den tek
niske Virksomhed paa Tøjhuset. I 1849 gav General de Meza
imidlertid Afkald paa denne Bolig, som han ikke fandt lys og
luftig nok.
Inden for den af Tøjhuset, Bryghuset og Staldmestergaarden
dannede Firkant opstod gennem Tiden en stadig skiftende, næsten
forvirrende Række af Bygninger.
351