102 / 304
Proviantgaarden og det kongelige Bibliotek var nylig blevet slut
tet ved Opførelsen af Geheimearkiv-bygningen. Forbindelsen med
selve Slottet var ikke meget ringere, idet den gamle Longang af
Træ i 1705 var blevet erstattet med en grundmuret Løngang.
Noget heldigere stillet var Tøjhuset, der endnu kun var sat i
Forbindelse med Biblioteket ved den senere omtalte Løngang af
Træ, en Bygning det vilde have været forholdvis let at fjerne
for at hindre liden i at brede sig længere mod Vest.
Hvilke uerstattelige Tab kunde der ikke være blevet voldt, om
ikke Heldet havde spillet ind! At erstatte Proviantgaardens Magasin
indhold var kun et Pengespørgsmaal, men Bibliotekets Bøger! Man
skulde have troet, at Tanken lierpaa vilde have manet til Efter
tanke, men ikke desto mindre knyttedes ogsaa Biblioteket og Tøj
huset senere sammen ved en Mellembygning. Derimod blev Pro
viantgaarden og Bageriet ved denne Lejlighed skilt fra hinanden.
bl. a. J o h a n C onrad E r n s t og Jo h a n C o r n e liu s Kri e g e r havde
Sæde, afsluttede sin Eftersynsforretning paa Juleaftensdag. Af
denne fremgaar det, at man havde opgivet at genopføre Gryn
møllerne og de hertil hørende Huse, og hele Pladsen syd for Bageri
bygningen ud mod Stranden blev nu udlagt til K o n g en s V ed h a v e
(Brændeplads), et Navn som den beholdt ned gennem Tiden.
Dog sattes der en bestemt Grænso for, hvor nær Brændestablerne
paa Grund af Ildfaren maatte komme til Bageribygningen.
Murerarbejdet var blevet udført af den af Frederik IV saa
meget benyttede Hofmurmester L ars E rik sen , medens Tømmer
arbejdet udførtes af Hoftømmermester P ou l O lsen, der over
hovedet udførte det meste af det meget Tømmerarbejde, der i dette
Aarhundredes Begyndelse faldt paa Tøjhuskompleksets Bygninger.
Lars Eriksen var imidlertid langtfra tilfreds med det Resultat,
som Synsmændene var kommet til angaaende hans Arbejde. De
*
Svensk Dragonfane, erobret i Slaget ved Nyborg, 1659.
Der var imidlertid sket Skade nok! Datidens solide Murtykkelser
modstod vel nok de fleste Steder Ildens Angreb og blev ikke bragt
til Nedstyrtning, og de fleste af Hvælvingene holdt ogsaa. Men
alle Tagene var raseret saavel som 2’ Stokværk i baade Proviant
gaarden og Bageribygningen.
I Marts 1720 indgav Generalbygmester Ernst til Kongen et
Overslag til Reparationen, gaaende ud paa, at alle Bygningerne,
smaa saavel som store, skulde opføres i deres gamle Skikkelse.
Kun skulde Forbindelsen mellem de to Hovedbygninger afbrydes
ved at den østligste Del af Bageribygningen nedreves paa ca. 10
Meters Længde. Derved maatte en ny Gavl opbygges paa denne
Bygning, men ogsaa Gavlen mod Tøjhuset maatte gennemgaa en
Forstærkningsproces. Ikke mindre end tre af de fem Hvælvinger
var blevet gennembrudt ved Nedstyrtninger.
Paa Proviantgaarden var det naturligvis gaaet mest ud over
den sydligste Del. Ved Gavlens Nedstyrtning var ikke blot den
nærmeste Hvælving i første Stokværk blevet ødelagt, men ogsaa
Kælderhvælvingen derunder, og det i den Grad, at en Pille her
var fuldstændig knust. Desuden maatte 14 andre Piller med tilhø
rende Hvælvingskapper nedbrydes og genopmures, og der maatte
lægges nyt Tag over 70 Fag.
Kongen approberede Forslaget, der fordrede en Udgift paa omtrent
44000 Rdlr. Man gik straks i Gang med Arbejdet, der blev sluttet
i December 1722, og den af Kongen nedsatte Kommission, hvori
havde paa saa mange Punkter nedsat de af ham anførte Materiale
priser, at han følte sig i den Grad forurettet, at han indgik med
en Klage til Kongen derover. Yderligere havde han den Tort,
at han ved et Møde paa Murernes Laugshus kom i Skænderi med
Murmester J. C. Schermer, der gav Synsmændene Medhold. Paa
Briksens Bøn lod Kongen imidlertid udmelde et nyt Syn paa fire
københavnske Murmestre, som kom til det Resultat, at de ikke
kunde have gjort det hilligere. Alligevel havde Lars Eriksen
endnu nogle Batailler at udstaa med Ernst, inden Sagen sluttede.
Havde saaledes Tøjhuskompleksets Ydre undergaaet voldsomme
Ændringer i disse Aar, blev de indre Begivenheder i 1700’ernes
første Halvdel ikke mindre!
Pladsforholdene var efterhaanden hlevet saa snævre, at det trak
op til alvorlige Stridigheder mellem de to Etater. I 1720 opstod
den første Strid mellem Sø- og Landartilleriet om Pladsforholdene,
og den første Plan om en Adskillelse fremkom. Uvejret drev dog
over for denne Gang; men i 1738 trak det op paany, og ved
kongelig Resolution af 13’August 1738 befaledes det, at alle Flaa-
dens Kanoner og Rapperter skulde flyttes over i Magasinet paa
Motzmanns Plads. Derimod skulde Flaadens Haandvaaben forblive
i det gamle Tøjhus’ Rustkammer.
Det er endnu ikke klarlagt, hvorfor denne Resolution ikke blev
ført ud i Livet; men Faktum er, at skønt der paa den senere
Arsenalsø i 1746 stod opført et rummeligt velindrettet Søtøjhus, og
355