108 / 304
Gennemser man Rentemesterregnskabernes Poster af Kaardeind-
køb, bestyrkes man ogsaa i denne Antagelse. Man faar gennem
disse Regnskaber et godt Overblik over Frederik II’s og Chri
stian IV’s Indkøb til personligt Brug og maa ogsaa regne med, at
de efter Tidens Skik har faaet en Del Pragtstykker som Gave.
Om en saadan Tilknytning til Kongernes Person, giver Kaar-
derne i sig selv ingen Oplysning. Kun fire Kaarder, der har tilhørt
Frederik II er forsynet med hans Navnechiffer og Valgsprog
(Billedet Side 376). Men forøvrigt er der gennem Tiderne byttet
en Del om paa Kaarderne, saaledes at de af dem, om hvem man
havde Sikkerhed for, at de havde været baaret af Kongerne person
ligt, nu er havnet paa Rosenborg, medens adskillige af de andre flere
Gange har tilbagelagt Vejen fra den ene Samling til den anden.
Men hvorledes Oprindelsen end har været, saa var fra 1766 det
partikulære Rustkammer en Kendsgerning som en bevidst formet
Kongens Livtjener, og fra Aaret 1775 er der heldigvis bevaret
Protokollen over en Overtagelsesforretning, hvorved Bestyrelsen
af Rustkammeret overdroges fra Livtjener, Overjæger Bruhn til
Livtjener Thomas Hansen. Dette det ældste kendte Inventar over
en dansk Vaabensamling er vel ikke særlig udførligt eller særlig
vaabenhistorisk oplysende, men det giver dog mange gode Holde
punkter for Kendskabet til de ældste Bestanddele af den nuvæ
rende historiske Vaabensamling.
Ved Opførelsen af Christiansborg var det nye Slot blevet sat i
direkte Forbindelse med det kongelige Bibliotek ved en muret
Løngang, den, der nu danner den vestlige Begrænsning af Rigs-
dagsgaarden. Forøvrigt havde det jo ogsaa tidligere været mulig
at naa „tørskoet“ fra Slottet over til Tøjhuskomplekset og ind i
de enkelte Bygninger her, idet man gennem den østlige Løngang
kunde gaa over i Geheimearkivbygningen, og derfra enten ind i
historisk Vaabensamling. I denne indgik ogsaa „Karusseltøjet“,
der hidtil havde været opbevaret i Staldrustkammeret eller
G e sc h ir k amm e r e t.
Dette Geschirkammer, der eksisterer den Dag i Dag som Led af den
kongelige Staldetat (Billedet Side 382), hed oprindelig Staldrustkam
meret og havde eksisteret som saadant i hvert Fald fra Christian IIFs
Tid. Det var knyttet nøje til den „reisige“ Stald og omfattede
alt Vognmateriel, Sadler, Seletøjer o. 1. samt alt hvad der brugtes
til Karusselridning: Javeliner (korte Spyd), Morianhoveder af
Pap til at stikke efter, malede Blikskjolde, Pistoler til at skyde
efter Dukker med m. m.
Der er al Grund til at antage, at der før Frederik II’s Tid
kun har eksisteret eet Rustkammer paa Københavns Slot, og at
dette derefter deltes i den Række Rustkamre af forskelligt Ind
hold, som tidligere er omtalt. Hvornaar Navnet Geschirkammeret
er opstaaet som Betegnelse for det særlige Staldrustkammer, kan
ikke med Bestemthed afgøres; men i hvert Fald i 1700’ernes
Begyndelse betegnedes det endnu kun som Rustkammer og havde
da til Huse i en lille Bygning, der laa ud mod Frederiksholms
Kanal Nord for den meget lange Staldbygning, der lige til Chri-
stiansborgs Opførelse 1732—40 strakte sig langs Tøjhusgades
Nordside.
Hvor paa Christiansborg det partikulære Rustkammer opbeva
redes, vides ikke. Det synes at have staaet under Opsigt af
Supplement til „Før og N u“. 1926.
g g j
Proviantgaarden eller ind i Biblioteket. Yderligere kunde man
fra Biblioteket gaa over i Tøjhusets Rustkammersal gennem en
paa Stolper hvilende tømret Løngang. Navnlig Christian VI, der
jo var ret svagelig, skal have benyttet sig heraf til Promenader
i den lange Tøjhussal, naar Vejret forhindrede ham i at komme
i fri Luft. Den sidst omtalte Løngang var i 1738 saa brøstfældig,
at den blev erstattet med en hel ny efter Tegning af General
bygmester E. D. Hausser (Billedet Side 374). Den gamle havde været
tækket med Skifer, medens der til den nye anvendtes glasserede
Tagsten, men iøvrigt har der neppe været store Ændringer at
foretage i Udseendet.
Den var 13 Meter lang og ca. 3,5 Meter bred og bestod af 17
Bindingsværksfag med 4 Vinduer til begge Sider. Tømmerarbejdet
udførtes af J. B. Junge, Murerarbejdet af Martin Zumpe, medens
Snedkerarbejdet (Panellering, Døre o. 1.) udførtes af D. Schaffer.
Som det fremgaar af Tegningen, hvilede Gangen paa et Stolpe
værk under Midten.
Hvorledes denne Løngang var anbragt paa Bibliotekets Gavl,
og hvor den mundede ud paa Tøjhusets Side, haves der ingen
Underretning om ; men den maa have ligget noget tilbagetrukket
fra Bygningernes Frontlinie mod Tøjhusgade. Der kan nemlig
ikke være Tvivl om, at der her stod en Mur med en Port; thi
dette var lige til 1800’ernes Midte den eneste Adgang til Tøjhus-
gaardene, og derfor laa ogsaa Tøjhusets Vagtbygning lige indenfor.
Tøjhuset og Artilleriets Administrationsbygning, ca. 1840, set fra Proviantgaardens Vandport.
E fter Tegning a f H etsch.