112 / 304
nuværende „Klokkemur,“ (Billederne Side 380 og 381) førte en eller
to Portaabninger, og i Christian VIPs Tid klinede man op ad dens
Sydside et Par tarvelige Bindingsværksbygninger. Disse tjente — til
Trods for den uhyre indskrænkede Plads — som Kontorer for Tøj
husets Administration lige til 1866. Længst ude ved Vandet var
der paa Søbatteriet opført et Kogehus for brandfarlige Sager som
Tjære, Beg og lignende. Paa Klokkemuren er anbragt et morsomt
gammelt Solur, der forestiller Døden med sit Timeglas og sin
Le. Leen er anbragt ud fra Billedets Plade, saaledes at det er
dens Skygge, der angiver Klokkeslettet. Soluret kaldes i de gamle
Tøj husregnskaber
„Den gamle Kronos“,
og sad forhen paa
Frederik III’s Biblio
teksbygning ind mod
nordre Tøjhusgaard.
Da denne Bygning æn
dredes til nuværende
Rigsarkiv var Murerne
i Færd med at ned
bryde den gamle Kro
nos, da det lykkedes
Kaptajn Støckel at faa
den reddet og opsat
paa sin nuværende
Plads.
Da Søartilleriet røm
mede Tøjhuset var der
dog en Bygning, som
det ikke straks gav
Afkald paa. Det var
Bryghuset!
Det er tidligere vist,
at dette allerede havde
udspillet sin Rolle som
et af Militæretaten
drevet Bryggeri og var
gaaet over i privat
Drift. Natten mellem
7’ og 8’ Maj 1767 ud
brød der Ild i Byg
ningen, og denne Gang
synes hele Tøjhuskom
plekset at have været
stærkt truet fra Vest,
som det i 1719 havde
været det fra Øst.
Branden indskrænke
de sig imidlertid til
at rasere selve Bryg
husets Tagetager, og
det ser ogsaa ud til,
at Ilden har haft fat
i Bryggergaarden.
Bryghuset solide Mure
havde intet lidt ved
Branden, og det mægtigerøde Tag rejstes atter
i sin gamle
Skikkelse. Ogsaa Bryggergaarden rejstesigen, ogdeter sikkert
ved denne Lejlighed, at den gamle Rest af Løngangen ud mod
Kanalen blev erstattet med solidere Mure, de, der endnu staar
som et trefløjet Pakhus for Riis og Co, og som Atelier for tidligere
Operasanger Vilhelm Herold. Denne Bygnings Blanding af alle
Størrelser af Mursten viser tydeligt, at man har anvendt, hvad
man havde for Haanden, gammelt og nyt mellem hinanden. Sam
tidig byggedes et lille Stykke til den sydlige Fløj, saa at Gaarden
blev en lukket Firkant. Omkring 1775 udlejedes den til privat
Brug og staar paa samtidige Kort betegnet som „Færøisk Pak
hus“, Senere blev Dele af den anvendt som Bolig for forskellige
Embedsmænd ved Tøjetaten. I 1860’erne var den saaledes Fyr
værkerbolig.
Efter Branden byggedes et nyt „Kongens Bryghus“ paa den
modsatte Side af Frederiksholms Kanal (Billedet Side 343) og den
gamle Bygning overgaves Søetatens Proviantgaard til Magasin,
indtil den i 1800’erne gik over til Landartilleriet.
I 1790 beordredes det partikulære Rustkammer aflevet til Tøj
huset. Det blev opstillet paa Rustkammersalen ind mellem de
gangbare Vaaben og blev optaget i Tøjhusregnskaber som en
Enhed, for hvis Enkeltheder der dog aarlig gjordes Regnskab.
Ved Overtagelsen gaves der desværre Artilleriet Tilladelse til at
bortsælge en Del Geværer, der betegnedes som kassable; men
alligevel rnaa denne Flytning betegnes som et stort Held, thi
ganske faa Aar efter brændte Christiansborg. Den smukke Samling
blev saaledes ved et Tilfælde, der navnlig skyldtes Pladsmangel,
reddet fra Undergang. Ligeledes af Pladsmangel var Karussel-
tøjet under det partikulære Rustkammers Ophold paa Christians
borg blevet holdt for
sig selv og stod un
der Opsigt af en Em
bedsmand af Stald
etaten. Ved Rustkam
merets Flytning til
Tøjhuset glemte man
aabenbart at det hørte
med, og det udgør den
Dag i Dag en Del af
„Geschirkammeret“
paa Christiansborg —
rigtignok i en stærkt
forringet Skikkelse
paa Grund af mang
lende Pasning.
1 1880’ernes Begyn
delse indrettedes den
nordligste Del af Tøj
husets hvælvede Un
derrum til Edskapel
for Artilleriet. Fra
gammel Tid var det
Skik og Brug i Hæ
ren, at Soldaterne af
lagde Ed til Landets
Konge ved at lægge
Haanden paa deres
Afdelings Fane. Da
Artilleriet jo ikke fra
1700’erne har haft Fa
ner, skete Edaflæggel
sen for Mandskabets
Vedkommende med
Haanden paa Kano
nen, og i dette Øje
med skabtes Eds ka
p el le t. Nogen særlig
imponerende Udsmyk
ning fik det dog ikke,
og da Edsaflæggelsen
i 1869 afskaffedes i
Hæren, indgik Kapel
let i den historiske
Vaabensamling som
Udstillingslokale (Bil
ledet Side 384), men har lige til vore Dage beholdt sit Navn, skønt
disse fire Hvælvingsfag ikke længere danner et fra de øvrige
Hvælvinger adskilt Rum.
Med Ordningen af de danske Museumsforhold, der indlededes
1807 med Indretningen af den lille Samling i Trinitatis Kirke, som
efterhaanden voksede op til at blive vort nuværende National
museem, vaktes ogsaa Interessen for Samlingerne paa Tøjhuset. Det
var jo ikke alene det partikulære Rustkammer, der havde fundet
en Bolig her, men gennem Aarene var der samlet en Række ikke
længere gangbare Vaaben sammen, foruden de Modeller og Prøver,
som var blevet afleveret ved Afslutning af Kontrakter med Le
verandørerne. Hidtil var denne Indsamling ikke sket efter nogen
fast Plan eller af museumsmæssige Hensyn; men den 14. Decbr.
1823 bestemte Frederik VI, at der skulde dannes et P r ø v e k am
mer af alle de ældre og nyere Vaaben, som fandtes i Tøjhusets
Beholdninger.
Interessen for Fortidens Vaaben var altsaa vakt, og i 1830 lagdes
den første Spire til den historiske Vaabensamling, der nu har
vokset sig saa stor, at hele Christian IV’s gamle Tøjhusbygning
Vaaben fra Frederik IV’s Tid. Øverst svenske Kaarder erobret ved Tønnlngens Fald 1714.
365