111 / 304
Den nye Bygning skulde dels bestaa af en Forlængelse af
Proviantgaarden ned over enD el af G e h e im e r a a d R o s e n k r a n tz ’s
berømte Have, hvor denne strakte sig ind over den tidligere
Grynmølles Plads. Fra denne Tilbygnings Midte skulde en Fløj
bygges vinkelret paa den ud i Kongens Vedhave (se Planen Side
375).
Denne Vedhave, der allerede de foregaaende Aar havde vist
sig temmelig lille til alt det Brænde, der brugtes paa det nye
store Slot, maatte da flyttes, og det bestemtes, at den skulde
lægges over mellem Tøjhuset og Bryghuset, hvor paa denne Tid
Bryggerlauget havde Have paa „Prins Jørgens Ridebane.“ For at
skaffe Plads hertil maatte den vestligste Del a f,B lik h u s e t fra
Sammenstødet med Pontonhuset rives ned, og baade Tøjhusets
Chef, M ajor R e itz e n s te in , og Bryggerlaugets Oldermand, Hr.
O lrog, gik beredvillig ind paa disse Ændringer hver inden for
sine Omraader.
Den nye Byg
ningvar anslaaet
til en Udgift paa
omtrent 37000
Rdlr.,ogden blev
den 3’Marts 1745
opproberet af
Kongen. Det har
ikke været mu
ligt at opdage
Grunden til, at
man ikke der
efter tog fat paa
dens Opførelse;
men lige et Aar
efter Approba
tionen kom der
kongelig Ordre
til, at Bygningen
ik k e skulde op
føres, men at man
i Stedet for skul
de skride til det
allerede .tidlige
re omtalte Leje-
maal af Bryghu
sets Lofter,
1 1780 var Løn
gangen mellem
Biblioteket og
Tøjhuset ikke
alene ganske
forfalden, „men
endog ved ulyk
kelige Tilfælde
farlig,“ desuden betegnedes den som „aldeles uanstændig ved en kgl.
Residence midt imellem saa mange betydelige og vigtige Bygninger.“
Kongelig Bygningsinspektør C h r istia n J o sep h Zuber, der var
Elev af Jardin, havde undersøgt Forholdene og var kommet til
det Resultat, at man langt hellere end at bygge en ny Løngang, der
efter hans Mening da maatte være af Grundmur, hellere maatte
udvide Biblioteket ved en Tilbygning, og det saa meget hellere
som Biblioteket var i forfærdelig Bekneb med at skaffe Plads til
sine stadig voksende Bogmasser. Desuden kunde man ved en
saadan Bygning skaffe Tøjhuset lidt Erstatning for de to gamle
Vagtbygninger, som man nu blev nødt til at rive ned paa Grund
af Brøstfældighed.
Zuberts Plan blev godkendt, og han opførte nu den B y g n in g , som
fejlagtig har faaet Navnet den Harsdorffske Tilbygning (se Billedet
Side 380). Da han rev Løngangen ned mødte der ham en Overraskelse.
Det viste sig nemlig, at Rustkammersalens Stokværk var udbygget
ud over nederste Stokværks Hovedmur, og at Tagetagens svære
Tagværk atter var bygget ud over andet Stokværk. Da han intet
kendte til den historiske Udvikling og intet vidste om den i 1614
paabegyndte, men atter opgivne Plan med at opføre Nordfløjen i
Tøjhuskomplekset, kan man nok forstaa hans Forbløffelse over
dette besynderlige Stykke Bygningsværk, der hidtil havde været
skjult i Løngangen og som trolig var blevet bibeholdt i dennes
vekslende Skikkelser.
Nu var der ikke andet for Zuber at gøre end at rive hele Mur
stykket paa Tøjhuset ned fra Nordgavlen og hen til Taarnet i
Tøjhusmuren. Men ved denne Zuberslre Beretning faar man altsaa
endnu et Bevis i Hænde for, at man virkelig i 1614 var begyndt
paa den projekterede Nordfløj. Deværre faar man ikke samtidig
at vide, h v o r fo r den blev opgivet; thi der er jo ingen Tvivl
om, at den bygningshistorisk set vilde have givet hele Anlæget
større Værdi.
For Tøjhusets Ve og Vel var den Z u b ersk e T ilb y g n in g
egentlig alt andet end behagelig. Nu var Kæden helt sluttet
og ogsaa Tøjhuset med dets store Værdier stærkere inddraget i
Farezonen ved den intime Forbindelse med hele det store Bygnings
kompleks, hvori der fandtes en lang Række Ildsteder. De to store
Slotsbrande, der med knap hundrede Aars Mellemrum lagde
Christiansborg øde, viste tydeligt, at Faren fra den Kant ikke
blot var hypote
tisk. Der var jo
direkte Forbin
delse mellem
Slottet og Biblio
teket lige i Tøj
husets Nærhed,
og i 1794 havde
Biblioteket faaet
Raadighed over
Lokalerne i
Løngangen. Da
Christiansborg
brændte i 1884
var Adskillelsen
mellem Slottet
og Bogmagasi
nerne i Løngan-
gen kun et Træ-
skillerum !
I den Zuberske
Tilbygning
fik
Tøjhuset tildelt
nederste Etage,
hvor der Vest for
Porten indrette
des et Sprøjte
rum, medens det
østlige Lokale,
hvor nu Sted
navneudvalget
har Kontorer,
brugtes som Op
lagsrum. Da man
ved det konge
lige Biblioteks
Flytning nedtog Lofterne i K on g en s og G r if f e n f e ld t s V æ r e l
ser for at gemme dem til senere Anvendelse ved Christiansborgs
Genopførelse, overlod Tøjhuset Rigsarkivet de vestlige Rum, som
det efter Lofternes Flytning a,nvender til Oplagsplads for Træ
kasser og andet Pakningsmateriale. Ved den historiske Vaaben-
samlings forestaaende Udvidelse vil den faa haardt Brug for disse
Rum til Garderober m. m. og vil da forhaabentlig atter faa dem
udleveret.
I den zuberske Tilbygning sad i hvert Fald indtil Aar 1862 to
Portfløje (Billedet Side 383) med udskaarne Renaissancemotiver.
Derefter forsvandt de, uden det er lykkedes at konstatere, hvad
der blev af dem, og de erstattedes med de sparrelagte Portfløje,
der endnu findes.
Denne Renaissanceport er uden Tvivl den samme, som lige fra
Christian IV’s Tid havde siddet i Muren ud mod Tøjhusgade,
hvorigennem Hovedadgangen til Tøjhuset var fra de ældste Tider
og indtil Christiansgade anlagdes Syd om Tøjhuskomplekset. Det
maa ogsaa have været paa denne Mur at Christian IV anbragte
den allerede omtalte latinske Indskrift, som kun kendes fra Pon-
toppidans „Origines Hafniensis“.
For den modsatte Ende af den lange Tøjhusgaard, hvor den
ulyksalige nedbrændte „Hvælving“ havde staaet, havde senere en
Mur dannet Grænsen ud mod Søbatteriet, der ved Opfyldninger
stadig var vokset ud i Kalvebodstrand. Gennem denne Mur, den
Svensk Fane fra Karl XIl’s Tid, erobret under Kampene i Holsten 1713—14.
364