101 / 304
Det var paa Pladsen Syd for denne Bygning, ud mod Stranden,
at Grynmøllerne senere lagdes, og her anbragtes ligeledes den
senere omtalte „Kon
gens Vedhave“.
Oerst Blom medde
ler i sin Tøjhusbeskri
velse, at dette „søn-
derste“ Hus ikke var
sammenbygget
med
Proviantgaarden, og
at det var det eneste
af Christian IV’s Tøj
husbygninger, der i Ti
dens Løb ikke led ved
nogen Ildsvaade, saa
at Tagstolen maaske
endnu i 1880’erne var
den samme som Vit
Kragen opsatte i 1615.
Det er imidlertid
ganske forkert!
Oprindelig var Byg
ningen nemlig sam
menbygget med Pro
viantgaarden hvilket
fremgaar baade af van
Wichs Stik og af alle
Grundplaner. Adskil
lelsen kom først se
nere. Paa et eller an
det Tidspunkt blev
der indrettet Bageri i
de tre vestligste Hvæl
vinger. Der findes fra
Tiden omkring 1719 nogle Planer over Bagerovnenes Anbringelse i
Bygningen, men disse Planer er ikke dateret, og det kan ikke af
gøres, om det er
det ældre eller
det nyere An
læg, før eller
efter Branden
1719, der her er
gengivet.
Desuden hav
de Bygningen
allerede i 1694
—96 undergaa-
et en gennem
gribende Re
staurering, der
havde kostet op
mod 20000 Rdlr.
I August 1694
sluttede nemlig
de deputerede
ved Land- og
Søetaten Kon
trakt med J o
h a n n e s Bac -
k e, „Handels
mand her udi
Staden“ om
denne omfat
tende Repara
tion. Backe hav
de paa den Tid
en Mængde lig
nende Arbejder
i Entreprise:
Prins Frederiks
Vognhus og
Stald, Børsen,
Akademiet, Falkonergaarden og Antvorskov. De her omhandlede
Arbejder betegnedes som Reparationer paa „de Afdelinger og
Skillerum paa Proviantgaarden for Bagerne,“ og de bestod af et
helt nyt Tag med Sparreværk o. s. v. og Lægning af gode slcaan-
ske røde Tagsten, samt omfattende Udbedringer af Murværket
ikke mindst i den ve
stre Gavl. Alt skulde
være „i byggelig
Stand“ i Maj 1695 og
skulde kunne staa for
et Syn, hvortil J. Sten-
winckel og I. C. Ernst
blev udmeldt.
Tømmerarbejdet blev
udført af Nicolai Finck
og Murarbejdet af
Hans Widewelt, Stam
faderen til den be
kendte Kunstnerslægt;
men Johannes Bache
naaede neppe selv at se
Arbejdet fuldført, thi
han var død før Syns
forretningen fandt
Sted i Maj 1696. Der
var kun lidt at ud
sætte paa Arbejdet;
men det kneb svært
for Enken at faa de
pekuniære Forhold
ordnet. Endnu i Ja
nuar 1697 maatte hun
skrive til Geheime-
raad C. S. v. Piessen
om at faa indløst sin
Part i en af Landcom-
missariatet udstedt
Assignation paa 4198 Rdlr., hvoraf en af de øvrige Parthavere
oven i Købet havde faaet indløst mere end sit Tilgodehavende
Den 29’ No
vember 1719 ud
brød der Ild i
Bageribygnin
gen, og Branden
bredte sig hur
tigt baade til
Proviantgaar
den og til Gryn
møllerne. Efter-
haanden arbej
dede Ilden sig
op gennem den
lange Proviant-
gaard. Den
sprang over til
den første af
de mindre Byg
ninger langs
Havnemuren,
til den anden,
til den tredie —
hele det østlige
Kompleks var
eet Flammehav!
Paa en eller
anden mærke-
ligMaade stand
sede Ilden ved
den endnu nep
pe fuldførte Ge-
heim arkivbyg
ning, der dog
ikke blev helt
uberørt af den.
Hvad kunde der
ikke være sket,hvis man ikkehavde faaet Bugt med dette røde,
altædende Uhyre? SlotsholmensBygninger var jo paa den mest
intime Maade forbundet med hinanden. Forbindelsen mellem
Kejserlig Standart fra Trediveaarskrigen, senere benyttet af en dansk Eskadron.
(Se Teksten
Side
350).
Svensk Fane, erobret i Slaget ved Nyborg, 1659.
354