100 / 304
Som den vigtigste af disse maa sikkert B lik h u s e t betegnes.
Oberst Blom udpeger dette som en parallelt med Tøjhuset liggende
Bygning paa 72 Meters Længde og godt 11 Meters Bredde. Det er
ganske vist rigtigt, at denne Bygning bar Navnet Blikhuset i
1700’ernes sidste Halvdel; men som allerede tidligere paapeget er
Navnet kendt allerede i 1600’ernes Begyndelse, og da eksisterede
denne Bygning ikke.
Derimod laa der allerede i Christian IV’s Tid Vest for Tøjhuset
en Bygning, der gik vinkelret paa dette, og hvis Sydmur var i
Flugt med Tøjhusets Sydgavl (se Planerne Side 349 og 350). Denne
Bygning er — at dømme efter de bevarede Planer — den ældste
Vest for Tøjhuset og er ganske sikkert det oprindelige, tidligere
omtalte Blikhus — et Navn, som den forøvrigt fik igen i 1800’ernes
Begyndelse, da den nedenfor omtalte Parallelbygning var borte.
I 1700’ernes første Aartier opførtes der imidlertid vinkelret paa
det gamle Blikhus den lange Bygning, som Oberst Blom omtaler,
og som en Tid overtog Navnet, men som paa næsten alle fra
1700’erne eksisterende Planer kaldes Tøj-materiel-hus, og som
omkring 1730 kaldes P o n to n h u se t. Dette Navn er ogsaa
det, der bedst karaktiserer dets Anvendelse, idet
meget tyder paa, at Pontonekvipagen havde til
Huse her, lige til den overflyttedes til det tid
ligere Felttøjhus under Det kgl. Bibliotek,
for senere at blive overflyttet til Holsten
ske Artilleribrigade.
Pladsens øvrige Bygninger var Værk
steder for Lademagere, Skæftesmede
o. 1.; men for disse skabtes der kort
før Aa,r 1700 en Afløsning, idet der
opførtes en Værkstedsbygning i Tøj-
husgaarden for Lavet- og Hjul
magerne samt for Smedene og
„Korporalsmedene“ (Bøssemagerne).
Denne Bygning, der fik den ret
anselige Længde af 45 Meter, lag
des ud mod Havnen, saaledes at
Havnemuren maatte nedrives paa
Strækningen fra Havneindløbet mod
Nord. Bygningen laa med sin Sydgavl
i Højde med Tøjhusets, og den var
omtrent parallel med denne Bygning.
Et Spor af Pladsen for Værkstedsbygnin
gens Nordgavl haves endnu i Muren, der ad
skiller Lange Tøjhusgaard fra Bibliotekshaven,
idet denne Mur paa Værkstedsbygningens Plads
er af nyere Sfen, medens Stykket Nord derfor og ind til
Vandporten — hvor Vagtbygningen nu ligger — er
af meget gamle og møre Munkesten. Bygningens
Opførelse maa sættes til 1690’erne, men i hvert Fald
1692 fandtes den endnu ikke (se Planen Side 350).
I 1660 var der som omtalt sket en Adskillelse mellem Sø- og
Landartilleriet; men for Tøjhusets Vedkommende satte dette sig
absolut intet Spor i Resten af Aarhundredet ud over den Omstæn
dighed, at Pladsen blev mere og mere trang. Flaaden gennemgik
jo i de følgende Aartier en overordentlig kraftig Udvikling paa
Artilleriets Omraade og fyldte Tøjhusets Magasiner indtil Spræng
ning. Medens som nævnt en Kanon tidligere var en Kanon, hvad
enten den brugtes til Søs eller i Land, saa støbte Gjethusene i Chri
stian V’s Tid specielle Kanoner for hvert Værn, bl. a. karakteriseret
ved deres „Hoveder“ (Landhoved eller Skibshoved), og dette bidrog
selvfølgelig ogsaa sit til at trække Skillelinierne dybere end hid
til mellem de to Etater.
Christian IV’s Havn havde vel egentlig allerede udspillet sin
Rolle, da Knippelsbro blev bygget i 1620. Det var nu alt for ube
kvemt at skulle forhale Skibene fra Bremerholm til denne Havn
for at ruste eller afruste dem. Da samtidig Skibene voksede,
distanceredes efterhaanden denne Havn med sin ringe Dybde som
Ekviperingsplads, i hvert Fald efter det ældre Begreb, hvor det
tiltaklede Skib skulde kunne gøres fuldt krigs- og kampklar paa
dette ene Sted.
Christian IV’s Bygninger havde derimod langt fra udspillet deres
Rolle sammen med Havnen, dertil var de som Magasiner betrag
tet alt for gode, selv om Pladsmanglen efterhaanden blev følelig.
Landartilleriet havde lidt efter lidt helt maattet rømme Lange
Tøjhus, men havde — som omtalt — fundet Husly i nederste Etage
af Biblioteksbygningen. Paa Kortplaner fra denne Tid (se Planen
Side 359), og forøvrigt ogsaa i Bygningsregnskaberne, betegnes
Lange Tøjhus da ogsaa altid som Søtøjhuset.
Men Landartilleriet formaaede ikke at klare sig med „Felttøj
huset“ alene, ogsaa en Del af Proviantgaardens Bageribygning og
selve Provianthusets sydligste Kælderrum maatte tages i Brug. I
Aarhundredets sidste Halvdel var der rundt omkring Havnen blevet
opført en Række mindre Bygninger, som lettest kan ses af Planen
Side 359, der gengiver Tøjhuskomplekset ca. 1730, og som efter
Frederik VII’s Død fandtes i hans Haandbibliotek.
Paa Havnens Nordside var opført to Bygninger i eet Stokværk,
(se Billedet Side 360). Den vestligste af disse var ca. 24 Meter lang
og var beregnet til Kontorer for Artillerichefen. Som saadan vedblev
den at fungere, ogsaa efter at den i 1829 var blevet forøget med
et Stokværk og derefter afgav Lokaler for Artilleriets højere Admi
nistration. Arsenalsretten havde tidligere haft Lokale i Østenden,
indtil den ophævedes af Struense, medens Artillerichefen havde
haft sit Kontor i Vestenden og ogsaa beboldt det her lige til 1849.
Den østligste Bygning var paa 44 Meters Længde og
var oprindelig bestemt til Skriverstuer for Artil
leriets Officianter. Da Pladsmanglen paa Tøj
huset blev særlig følelig i 17.14 beordredes
saavel „Det lille Tøjhus“ som Bryghuset
afgivet til Landetaten som Magasiner.
Med „Det lille Tøjhus“ forstod man
aabenbart den sidste Bygning; thi paa
en Grund-Plan af Eigtved fra 1745
kaldes den „Neue Zeughaus“.
Naar der paa denne Tid tales om
Afgivelse af Magasinrum i Bryg
huset, maa der være tænkt paa en
til dette knyttet Bygning; thi selve
Bryghuset var jo paa denne Tid
bortforpagtet, og yderligere havde
Krigsbestyrelsen netop i 1745 lejet
dets Lofter af Forpagterne for at
bruge dem til Kornmagasiner for
Proviantgaarden. Derimod var der i
1700’ernes Begyndelse blevet opført en
lang Træbygning ved Stranden Syd for
Blikhuset, og denne vides i Aarhundre
dets Midte at have været fuldtpakket Op
magasineringssted for Lavetter og Rustvogne.
Det omtalte „nye Tøjhus“ ved Havnens Nord
side blev i 1826 forhøjet med en Etage og blev
senere anvendt til Artilleriets Bibliotek og til Kontorer.
Langs Havnens Østside var blevet rejst tre
Bygninger. Nordligst Laa Proviantforvalterens
Hus paa ca. 24 Meters Længde og med grund
muret Kælder og en Kvist (Se Billedet Side 362).
Den var oprindelig kun i eet Stokværk. Sydligere, paa den anden
Side af Yandporten, laa Forvalterens Skriverstuer i en Bygning
paa 30 Meters Længde og 3'/*.! Meters Murhøjde. Ogsaa denne
Bygning havde en Kvist; men i Modsætning til Forvalterens Hus
var her kun Murstensgulv. Sydligst laa endelig en Staldbygning
paa 22 Meters Længde.
Syd for Proviantgaarden, og som det synes bygget lige op til
dens Gavl laa en eller flere Grynmøller: en hel Række Huse til
baade Møllebrug, Beboelse og Staldplads. Om disses Udseende
haves der imidlertid ingen Efterretninger, men de maa have strakt
sig hen Syd for Bageribygningen. Adgangen til disse Bygninger
har sikkert været gennem en Port i den til Provianthuset stødende
Del af Bageribygningen, eller som den stadig kaldtes „det sønderste
Hus.“ I Bygningsregnskaberne omtales nemlig her „den mørke Port“.
Det sønderste Hus, der ogsaa tidligere er omtalt som G a le j
b y g n in g e n , og som i det følgende vil blive nævnt B a g e r ib y g
n in g en , har maaske i sin oprindeligste Skikkelse udgjort en Del
af Tøjhuset og er muligvis det af Christian af Anhalt i 1623 omtalte
„andet Tøjhus,“ hvortil han jo ogsaa angiver, at han maatte sejle,
nemlig over Havnebassinet. Om Bygningens Udseende faar man
bedst et Begreb gennem Reesens Plan fra 1674 (Side 349). Karak
teristisk er de mange store Porte (6 ?) ud mod Havnen, men
holder den tidligere anførte Teori om dens Brug som Galejbyg
ning Stik, saa var dette i hvert Fald opgivet paa denne Tid, idet
Reesens Plan viser en temmelig bred Kaigade ud mod Havnen.
Den svenske Arkitekt
Nicodemus Tessen den yngre, 1687.
(Se Teksten Side 349 f.)
353