97 / 304
Trofæer, fordi deres Erobring betegnede vedkommede Regimenters
fuldstændige Opløsning og Ødelæggelse, blev ophængt i Frue Kirke.
Saaledes havde det været Skik i hvert Fald siden Christian Fs
Dage. Med Enevældens Indførelse skete der imidlertid den Æn
dring deri, at Fanerne i Stedet for bragtes til Tøjhuset, hvor de
ophængtes i Rustkammersalen, som Kongens personlige Ejendom.
De ældste, som hænger her den Dag i Dag, er erobret i Kampene
mod S v e n sk e r n e , da de i 1658—59 oversvømmede Landet. Blandt
de æ ld ste S ta n d a r te r findes der imidlertid en, der maa antages
at stamme fra de kejserlige Tropper i T r e d iv e a a r s k r ig e n (Bil
ledet Side 854). Den bærer Indskriften: Pro Christo et ecclecia
(For Gud og Kirken), hvilket Valgsprog jo daarligt kan tænkes
at være blevet anvendt af protestantiske Tropper. At den oppe i
Hjørnet bærer et Dannebrogsmærke, vil kun sige at den har været
At Bryghuset er blevet udvidet ved Tilbygninger, derom bærer
det den Dag i Dag tydelige Spor. Dets Uregelmæssighed og navnlig
den underste hvælvede Etages mange Krinkelkroge er endnu noget
af en Oplevelse for dem, der faar Lov at færdes derinde.
I Maj 1720 da J o r is K lo vm an d var Forpagter under nogen
lunde samme gunstige Betingelser som Forgængeren, fik Bryghuset
en ny Udvidelse, som senere atter er forsvundet. Langs den nordlige
Gavl lagdes en Bygning paa ca. 89 Alens Længde og 18 Alens
Bredde, som med sin ene Gavl kom til at springe noget frem
foran Bygninges Østmur. Denne Tilbygning kan ses paa Planen
ca. 1750 (Side 359) og det maa være en Rest af den, der ses —
øjensynlig under Nedbrydning — paa Billedet Side 343 øverst.
Omkring Aar 1700 havde disse Bryggeriforpagtere yderligere
opnaaet at faa opført en Bolig lige Nord for Bryghuset. Oprin-
Udsnit af et Kort over Slotsholmen, ca. 1692.
Nationalm useets A rk iv.
ført af den Eskadron, der har erobret den, et Forhold, som ofte
ses gentaget ned gennem Tiden.
Alle de gamle Faner i Frue Kirke gik desværre til Grunde ved den
nes Brand i 1728, og yderligere er ogsaa mange Trofæfaner paa Tøj
huset smuldret hen, fordi de gennem mange Aar ikke blev konserveret.
Tessin blev ogsaa meget imponeret af B r y g h u se t, som han
fandt var det største og bedste i sin Art, som han endnu havde
set. Bryghuset var siden 1687 blevet bortforpagtet til P e te r
K lovm an d mod at denne skulde holde saavel den kongelige
Hofholdning som Kastellet og Flaaden forsynet med 01. Han fik
derfor ogsaa det Privilegium, at maatte bruge „Ruste-Kar“ med
dobbelt Bund, hvad ingen anden Brygger i Staden maatte, uden
at Accisen forhøjedes. De to store Rustekar i Bryghuset maatte
nemlig nødvendigvis havde dobbelt Bund paa Grund af deres
Størrelse og den idelige Brygning. Der fandtes ogsaa her Mæske-
maskiner, medens man i de fleste private Bryggerier nøjedes med
at omrøre Malten med Træaarer.
Stadens øvrige Bryggere saa skævt til denne priviligerede Mand
af deres egen Stand, der endog for sin Part havde faaet en særlig
for sin Person indføjet Paragraf i den Laugsskraa, som Bryggerne
havde faaet udstedt af Kongen den 26’ Marts 1687; men alle
deres Angreb og Klager til Kongen førte til intet. Nogen Grund
havde de nu nok til at se skævt til ham, thi han drog efterhaanden
saa meget af Bryggernæringen til sig, at Bryggeriet allerede i
16S8 maatte udvides.
delig var den vist kun en enlænget Bygning af ret anselig Længde,
men efterhaanden opnaaede den adskillige Udvidelser, saa at den
omkring 1740 var blevet til en temmelig stor firelænget Gaard
med baade Slagtehus, Stald, o. m. m. Der var yderligere den
Fordel ved den, at den stadig indgik sammen med de øvrige
Bygninger i de af Staten betalte Reparationer. Tillige havde
Bryggeren opnaaet at faa overladt et stort Havestykke Øst for
den Bygning, der løb parallelt med Tøjhuset, og som o. 1730 kaldtes
P o n to n h u se t.
Sandsynligvis var den i Nord—Syd gaaende vestlige Længe af
B r y g g e r g a a r d e n oprindelig en Rest af den gamle Løngang,
som endnu ca. 1700 havde forbundet Bryghuset med den i 1668
byggede Bolig for Staldmesteren (sml. ovenstaaende Plan). I Maj
1720 omtales nemlig „et Hus som kaldes den gamle Løngang.“ Dette
Hus var paa den Tid 48 Fag la n g t; men af disse blev ved denne
Lejlighed, hvor der ofredes 400 Rdlr. til Reparationer, 10 Fag revet
ned, og samtidig ses der at være rejst et Plankeværk mellem
Bryghuset og Løngangen. Der kan neppe være Tale om andet end
denne Bygning, og sammenlignes Planerne Side 350 og Side 359,
støttes denne Antagelse meget godt.
— I 1739 skaffede Bryggerlauget sig af med den besværlige privi
ligerede Konkurrent ved selv at forpagte Bryggeriet for en aarlig
Afgift paa 3000 Rdlr. til den kgl. Kasse. At Joris Klovmann var
en Mand, der kunde faa Penge ud af alt, kan bl. a. ses deraf, at
Lauget ved Overtagelsen maatte betale ham ikke mindre end 250
350