96 / 304
I 1600’ernes Slutning havde Tøjhuset to Besøg, der har sat sig
Spor i Litteraturen og som giver et lille Indblik i, hvorledes For
holdene paa den Tid var.
Den første var H o lg e r J a cobæ u s, hvis Rejsedagbog fra 1671
giver en kort Beskrivelse paa Latin af, hvad han har set her. Blandt
de mange Kanoner af baade Jern og Metal, nævner han mærkelig
nok baade „De 100 Konger“ (se Billedet Side 352) og „de tolv
Apostle“. Det synes underligt, at ikke nogle af disse Stykker
skulde været gaaet tabt i Aarhundredets Krige; sikkert har der
ogsaa kun været en Del af dem til Stede, men man har nævnt
dem for ham ved deres gamle tøjhusmæssige Betegnelse. „Samme
steds saae jeg ocsaa en Yogn, som kunde gaa af sig self“, tilføjer
han paa dansk. Hvad det har været for en Opfindelse, vides ikke
mere, men det bekræfter de Underretninger, som man ogsaa har
fra anden Side, om forskellige mærkelige Opfindelser (Inventioner),
som man opbevarede blandt de gængse Yaaben.
Det næste Besøg var den svenske Arkitekt Nicodemus Tessin den
yngres i 1687. Han var imponeret, ikke alene af Bygningens
mægtige Dimensioner, men ogsaa af den effektfulde Opstilling af
Trofæer. Ned gennem Rustkammersalens Vægge var opstillet
41 spanske Vægge og paa disse var Geværerne ophængt, 300 paa
hver. I Mellemrummene var opstillet de gamle Knægtharnisker
(se Billedet Side 342), som nu ikke brugtes mere, men som endnu
fandtes i et saadant Antal, at ogsaa Salens Ydervægge for en stor
Del var klædt med dem fra Gulv til Loft. Over Geværerne hang
de Faner, som var erobret i de sidste Krige med Sverige.
Indtil 1600’ernes Midte havde det været Skik, at de Faner, der
blev erobret i Krigen, og som betragtedes som de vigtigste af alle
Udsnit af Resens Kort over København, 1674.
I Forgrunden til venstre Slottet og bag dette Tøjbuskoniplekset.
349