af R u stk am m e r sa le n . De omtalte Forraad fra de gamle Rust
kamre var dog langtfra tilstrækkelige til at fylde dette lange
Rum, men der kom ogsaa i de følgende Aar adskilligt mere til.
Christian IV’s Iver for at forsyne sig med Krigsmateriel, giver
sig intet Steds saa mægtige Udslag, som i de Genstande, der
skulde rummes i dette Lokale.
Paa Væggene i den lange Sal, der aldrig har været delt af noget
muret Skillerum, ophængtes Harniskerne. Melchior Plattenslager
i Helsingør og endnu et Par Plattenslagere i København var i
disse Aar travlt beskæftiget med at forfærdige i tusindvis af
Rytterharnisker, Landsknægtharnisker og Korseletter, og da det dog
ikke gik Kongen stærkt nok, forskrev han en Del fra Udlandet.
Fra Solingen hjemtog han Aar efter Aar Klinger i knippevis
fra saa berømte Klingesmedes Værksteder som Clemens Meigen,
til hvert Skib i Flaaden, og heri var anbragt alt til Skibets Til-
takling: Sejl, Reb, Taljer o. s. v.
Bernt Petersen naaede næppe at se Proviantgaarden færdig.
Han ‘synes at være død nogen Tid før dens Fuldførelse. Byg
ningens Opgave fremgaar af dens Navn. Her opbevaredes Mel,
Gryn, Flæsk, Brød o. s. v., med andre Ord al den Proviant, som
brugtes til Skibenes Udrustning.
Hele Anlæget var c. 1610 saa vidt i Orden, at Orlogsskibene
kunde sejle ind i den lille Havn og ved Tøjhusets Vandport ind
tage alt til deres Bestykning: Kanoner, Kugler, Taljer og andet
Betjeningstøj, samt hvad der ellers opbevaredes her til deres Ud
styr. Derefter kunde de sejle tværs over Havnen til Proviant-
gaardens Vandport og indlade alt til Besætningens Forplejning
for derefter at glide ud ad Kanalen, forbi Stadens Vartegn, mod
Det gam le Bryghus, 1910.
Clemens Horn og Clemens Stamm — Kortelasser, Rygstrygere, Pun-
nerter og hvad Navne, de nu ellers havde, og herhjemme gik hans
Sværdfegere i Gang med at forsyne dem med Fæster.
Fra Suhl kom titusindvis af Bøsser, for en stor Del indkøbt
gennem Faktorierne i Hamborg og Lübeck; men ogsaa de hjem
lige Bøssemagere havde travlt. Kunde de end ikke præstere den
Massefabrikation, som fordredes, kunde de til Gengæld udføre
fint og kunstfærdigt Arbejde, der vel ikke var bestemt til de
gemene Soldater, men til Kongens Hajdukker og Enspændere samt
til et af Livregimentets Kompagnier, der bestod af Gønger, de saa-
kaldte „blaa Drenge“. Det var B rød r en e K a lth o ff, der skabte
„Konstbøsser“, som i Virkeligheden var fint konstruerede Magasin-
geværer (se Billedet Side 342).
Mærkelig nok blev alle de ældre Rustninger, hvoraf mange var
af overordentlig Værdi og Skønhed, henvist til en af Loftsetagerne.
Ganske vist var de for en stor Del gaaet af Mode til Krigsbrug,
men de anvendtes endnu paa Rendebanen. Til Loftsetagerne
henvistes ogsaa Indholdet af Kongens eget private Harniskkammer,
som Mikkel Plattenslager i April 1604 transporterede herover fra
Slottet. Skønt mange af Genstandene heri var ufuldstændige og
medtaget af Tidens Tand, vilde dette Kammer, om det blot havde
eksisteret i vore Dage, have været af en overordentlig Værdi.
løvrigt var Lofterne afskildret i Rum, saaledes at der hørte eet
de Kampe, der satte saa mange Mærkepæle i Danmarks Historie.
Det lave og stærkt grundede Vand Vest for Tøjhuset blev om
trent samtidig opfyldt, vel sagtens med alt hvad der gravedes op
inde i Havnebassinet, saa at Slotsholmen paa dette Sted fik den
Udstrækning, som den har den Dag i Dag. Yderst ude mod Stranden
blev bygget et Svovlhus, men c. 1609 blev dette nedbrudt, og
Aaret efter opførte en Murmester M o rten S ø r e n se n her en
muret Bastion, som i Forbindelse med en Bastion, omtrent hvor
Prinsens Bro nu begynder, skulde forsvare Holmen mod Angreb
fra denne Søfront; thi det maa erindres, at Ny Vestergade- og
Glyptotekskvarteret er opfyldt Grund, og at Kystlinien gik saa
langt mod Nord, at det halve af det nuværende Raadhus ligger
ud over denne Tids Kystlinie.
■" I 1616 traf Kongen imidlertid den Bestemmelse, at Tømmer
mester Vit Kragen skulde rejse et Sparreværk over den murede
Bastion. To Aar senere blev der rejst Gavle paa den og lagt et Tag
af Skifer. Den Bygning, der saaledes opstod, er den første Be
gyndelse til „det g am le B r y g h u s“, der med sine svære, røde Mure
og sit mægtige høje Teglstenstag endnu i Dag er af overordenlig
malerisk Virkning. Dens besynderlige Uregelmæssighed fortæller
ogsaa om, at den ikke er blevet til efter nogen fast Plan. I 1619
blev der for første Gang indrettet Bryghus deri, og i over halv
andet Hundrede Aar virkede Bygningen efter denne Bestemmelse.
344