17 / 226
dredet nærmest efter Reformationen har frembragt af malede Kirke
ruder, er hverken mere eller mindre, end hvad Datiden var vant til at
se i ethvert velhavende Hjem. Og da de verdslige Glasmalerier op imod
Aar 1 700 efterhaanden gik af Mode, forsvandt de ogsaa i Kirkerne.
En ganske naturlig og forstaaelig Udvikling har saaledes medført,
at vi danske er blevet helt afvænnede med at tænke os et hjemligt Kirke
interiør i dæmrende Halvlys af varme Farvetoner. Vore gamle Kirker
er hvide og lyse, og ærlig talt, de bør vedblive at være det. Med al
Respekt for de moderne Forsøg i Glasmaleriets Kunst tror jeg ikke, at
Nutiden vilde handle heldigt i at genindføre de malede Ruder i For
tidens Bygninger. Vor Tid er ikke saa dygtig paa dette Omraade, at
den har Ret til at præge vore skønne Kirker med noget saa fordrings
fuldt og vanskeligt som nye Glasmalerier. Alene Hensynet til det meste
gamle Kirkeinventar, der er skabt under Forudsætning af det umalede
Vinduesglas, gør det betænkeligt at indsætte moderne Glasmalerier i
gamle Kirker. Men alt dette, som her kun kan antydes i faa Ord, for
hindrer jo ikke, at Glasmaleriets Kunst kan have store Opgaver at løse,
f. Eks. i de talrige nye Kirker, og det overflødiggør ikke Studiet af de
gamle Glasmalerier, som endnu er levnede herhjemme.
En eneste dansk Kirke,
Roager
i Sønderjylland, har bevaret et Vin
due, der helt er fyldt med et middelalderligt Glasmaleri, et Billede af
en staaende Helgenbisp, Skt. Willehadus. Det er omtrent samtidig med
Kirkens Opførelsestid, første Halvdel af i20o’erne, men det er desværre
ikke kommet uskadt gennem Tidens Omskiftelser. Oprindelig har det
ikke været ene, men i Kirkens andre smaa, rundbuede Lysaabninger
har der siddet en Række lignende Glasmalerier, hvoraf man ved K ir
kens Reparation Aaret før den forrige Verdenskrigs Udbrud fandt en
Del Skaar liggende under Korgulvet. Og det er klart, at selve det be
varede Glasmaleri er sammenstykket af en øvre og en nedre Del, der
ganske vist er udgaaet fra samme Værksted og stemmer overens i Farve-
virkning, men ikke i Tegning. I Tidens Løb er det ogsaa blevet lappet
og udbedret (paa et nyere Glasstykke stod Aarstallet 1587), og sidst
er det blevet grundigt repareret 1907; saavidt jeg ved, blev Blyindfat
ningen da helt fornyet. Trods alt virker det smukt, og enhver, som inter
esserer sig for vore gamle Glasmalerier, bør glæde sig over, at Roager
nu atter helt og uden Forbehold kan kaldes dansk.
Skønt Roagervinduet længe har været kendt, var det alligevel en
Oplevelse at være med til at finde et andet, lige saa gammelt Glas
14