GlarmestersvendenesFagforeningKøbenhavn

Tiden før Diamanten. Videre foretages Bemalingen eller rettere Teg

ningen paa de tildannede Glasstykker, hvortil man kun brugte Schwarz-

loth, en mørk Smaltefarve, som ifølge Theofilus’ Anvisning lavedes af

askebrændt Kobber, pulveriseret grønt Glas og »græsk Safir« (blaat

Blyglas), og som efter Paaføringen fæstnedes ved en lettere Bræn

ding.* — Endelig stilledes Helheden sammen. »Tag det malede og

brændte Glas og læg det i Orden paa Brædtets umalede Side. Drag

derefter en Blysprosse om Hovedet paa en Figur og læg det omhygge

ligt paa Plads igen, idet Du rundtom befæster det med tre Nagler og

en hertil passende Træhammer. Saa føjer Du Bryst og Arme og den

øvrige Klædedragt til.« »Er Figurerne opstillede, saa ordn paa samme

Maade Grundene af hver Farve, som Du ønsker, og sæt saaledes Stykke

for Stykke Vinduet sammen.«

— Enhver, der er fortrolig med Glasmaleriets Teknik, ved, hvor

nøje Nutidens Metoder paa mange Punkter svarer til Middelalderens.

Men det er dog værd at citere den gamle Kunstbog, naar Talen er

om Bjerrebyvinduet; thi til de mindste Enkeltheder svarer dets Udførelse

til Theofilus’ Anvisninger. Ikke blot har Glaskanterne »Rottebid«, ogsaa

Blysprosserne er formede efter hans Recept, idet de ikke er helt fortin

nede, men kun loddede med Tin i Sammenføjningsstederne; i Gen

nemsnit er de smallere, men kraftigere end senere Tiders; svarende til

det svære Glas er deres Tykkelse 7 mm, men Bredden kun 4-5 mm.

Hvad angaar Glasfarverne, har Bjerrebyvinduets Mester foruden

det ufarvede, grønlige Glas raadet over 7-8 Nuancer; en ganske bleg

Kødfarve, en varmere Rosa, en mættet, kraftig rød, som overalt i Mod

sætning til de andre Farver er fremstillet ved Overfangsteknik (og ikke

i helt gennemfarvet Glas), en eller to gule Toner, en gulgrøn, en grøn

og en blaa. Til Maling har han kun nyttet en hel sort Farve, og blø

dere Penselføring eller Skygning har han ikke brugt; alle Linjer, baade

Ansigtets, Klædebonnenes og Ornamenternes, staar kraftigt og bestemt.

Bogstaverne har oprindeligt tegnet sig hvide paa sort Bund og er altsaa

frembragte ved Udskrabning, skønt det ved et flygtigt Blik kunde se

ud, som om det omvendte var Tilfældet. Ansigtet er meget ejendom

meligt gjort, og underligt virker de strittende Skægbørster, der ikke blot

følger Kindens Runding, men uden Afbrydelse fortsætter sig op mod

Tindingerne. A f Ørerne ser man kun de nedhængende Flipper. Men

* Smalte, blaat Koboltglas, der i pulveriseret Tilstand tidligere ogsaa brugtes i Malerhaand-

værket som Farvestof.