GlarmestersvendenesFagforeningKøbenhavn

Glas og Bly i Vinduer.

A f Bernhard Olsen.

T r y k t i „ T id s s k r ift for Kun stindu stri“ 1 8 9 2 .

I B R IT ISH M U SEUM ’S GLASSAM L ING bevares et lille Løve

hoved af halvklart, blaat, paa Overfladen olivengrønt anløbet Glas.

Undersiden bærer Hieroglyfer med Nuantaf den Fjerdes Navn (2423-

2380 før Kristus). Figurer, som bærer Glasflasker fyldte med en rød

Drik, er afbildede i Gravene ved Beni-Hassan fra det fjerdes Dynasti,

henved 4000 Aar tilbage. Man staar her overfor en saa udviklet Indu

stri, at dens første Begyndelse maa ligge meget længere tilbage i Tiden.

At den skulde være grundet paa en ren tilfældig Opdagelse af et nyt

Stof, saaledes som Plinius fortæller, er helt umulig at antage, snarere

er denne sket gennem Iagttagelse af det daglige Livs Fænomener. Bræn

der man store Masser af Rør eller Halm, som indeholder Glassets Be

standdele, finder man dets Perler i Asken, og af disse Naturprodukter

havde det træløse Ægypten Rigdom og nyttede dem til Brændsel. Over

heder Pottemageren eller Lerbrænderen sine Arbejder, glasserer de sig

frivillig paa Overfladen, ja Teglsten kan endda bringes til at udskille

glasagtige Draaber; at brænde Ler er en af Menneskenes ældste Indu

strier. I Smelteovnene, hvor Malmene glødedes, var der saa høj Tem

peratur, at Sandet, som fandtes i dem, maatte kunne forenes med

Brændselsaskens Alkalier.

Er Glasset altsaa ældgammelt, er dets Anvendelse til Dækning af

Vinduesaabninger dog fra temmelig sen Tid, fordi Tilvirkningssteder

nes og de nærmest liggende Landes Klima ikke tvang Brugen frem i

Huset. Livet førtes mest udenfor dette, under aaben Himmel eller i

Søjlegange. Til Huset søgte man mest for at søge Hvile eller for at være

alene. Ofte fik Beboelsesrummene kun Lys og Luft gennem Døren, og

Vinduer fandtes sparsomt. Hvor de anvendtes, sad de højt oppe paa

Væggen, og var enten helt aabne, eller hvor dette ikke lod sig gøre,