GlarmestersvendenesFagforeningKøbenhavn

Blyvinderne fremstilledes ved Støbning i Stænger enten i Jærn-

eller Træforme. De bestod af to Stykker, en Alen lange; i dem blev der

skaaret Riller af den ønskede Dimension. Stykkerne samledes med et

Hængsel eller blev blot sammenbundne. Den øverste Aabning, hvori

det smeltede Bly hældtes, klemtes sammen med et Gaffeltræ, der tillige

tjente som Haandtag under Støbningen. Naar denne var afsluttet, tryk

kedes Vinderne Stykke efter andet ned i en Rille, skaaret i et langt Træ

stykke og klemtes fast deri. Ujævnheder paa Flader og i Riller skrabe-

des af med et Jærn, senere ogsaa med Høvl.

Disse Fremgangsmaader kunde synes saare primitive, men dog slog

de til i Tusinde Aar, og da Smagen for de gammeldags Blyruder vaag-

nede i vore Dage, maatte man for Glassets Vedkommende nødtvun

gent vende tilbage til forlængst aflagte Metoder. Alle de Fejl, der fulgte

af dem, var ligesaa mange Fordele i kunstnerisk Henseende. Det mo

derne glatte og fejlfri Glas saa utaaleligt kedeligt ud. For at faa Art

paa sig, maatte det frembringes med alle det gamles Tilfældigheder,

Ujævnheder og Blærer, der fremkaldte Spil i Lys og Farver. Selv Mang

len af Diamanten havde sine Goder, idet Glasset med alle Afbræknin

gens Ujævnheder bed sig bedre fast i de bløde Blyvinder.

Theofilus taler kun om Vinduer i farvet Glas. Selv hvor han giver

Anvisning til at udføre »simple Vinduer«, drejer det sig alene herom

og om Indfatning i sammensømmede Trærammer. Der omtales vel Teg

ninger i Slyngning, men det drejer sig vistnok kun om Angivelse af en

billig Fremgangsmaade. Skønt Tekniken magtede figurlig Fremstilling

og ved Siden deraf ogsaa geometriske Mønstre, var dog Vinduer sjældne

og kostbare, og hvad værre var, betingede af en Kunstfærdighed, som

kun fandtes i rige og store Klostre. Udenfor Helligdommene saas de

meget sjældent. Jævnsides med al denne kirkelige Pragt gik endnu i

mangfoldige gejstlige Bygninger alle de gamle Materialier, lige fra For

hængene til Blære, Horn Pergament og olieret Papir. Glas anvendtes

under tarvelige Forhold med stor Sparsomhed, f. Eks. i Transcepten i

Villers Klosterkirke i Frankrig, hvor Glasskiver er indsatte ikke alene

i de Stenplader, som lukker for Vinduerne, men ogsaa i selve Muren.

Naar

R. Mejborg

i sit Arbejde »Borgerlige Huse«, S. 43, tiltrods for

de af Troels Lund fremførte Beviser, tvivler om, at olierede Papirsruder

har været brugt i danske Bygninger, har han næppe Ret. Der lever

endnu et fransk Ordsprog, som siger: Fattigt Kloster har Vinduer af

Papir, og i Tyskland sagde man i Middelalderen, at Kirker og Klostre