27 / 226
Derpaa klemtes Aabningens Sider sammen paa Midten og fik Form af
et 8-Tal. Blæserøret løsnedes ved Strygning med en vaad Pind, Enden
bragtes ind i Flammen, og Glasmassen, som endnu sad derpaa, hededes
til den blev flydende. Røret sattes nu hastigt paa Sammenhæftnings
punktet i 8-Tallet og fæstede sig derved. Glasboblens modsatte Ende,
hvor Pustehullet fandtes, holdtes nu til Flammen og smeltedes, udvide
des derefter paa samme Maade, som nys er fortalt, og klemtes sam
men som et andet 8-Tal. Røret løsnedes fra det pustede Glas, og dette
anbragtes i Køleovnen. Der tændtes saa rask Ild i Udglatningsovnen. De
svalede Glas toges frem, skares op med et gloende Jærn og anbragtes i
den sidstnævnte Ovn. Naar de var glødende og bløde, toges de ud paa
et glat Stykke Træ, der sad i en Tang, Revnen aabnedes, Glasset ud
foldedes og glattedes og stilledes atter i Køleovnen, staaende op mod
dens Vægge Plade ved Plade.
Glassets Tildannelse i Mønsterstykker skete paa et Bord, hvorpaa
Tegningens Linjer var trukne. Glaspladen lagdes ovenpaa, og Linjerne
eftertegnedes paa Glasset med Pensel og Farve. Stykkerne skares ud
med et gloende Jærn, og Kanterne jævnedes med Kreutzlen, idet de
afbrækkedes. Værktøjet bruges endnu af vore Giarmestre til tykke Spejl
glasruder, det figurerer paa Glarmesterlaugets Vaaben lagt overkors
med Loddejærnet bag en Rude.1 Med dem alene hjalp man sig gennem
lange Tider. Diamanten, som afløste Sprænjernet, blev første Gang sle
ben af en Dilettant, en ung Adelsmand
Louis de Besquen
i Brligge. At
den kom i Brug hos Glarmestrene skyldes et Tilfælde og
A n n e de Pisse-
leu,
Hertuginde af Estampes. Kong
Frans den Første
elskede baade
hende og de nye skinnende Stene. I en Mismodets Stund, hvor han
tænkte paa hendes Vægelsind, stod han ved et Vindue paa Chambord
Slot og faldt paa at prøve, om Diamanten i hans nye Ring var saa
haard, som det sagdes om den, og om den kunde bide i Glas. Med sin
Anne i Tankerne skrev han: »
Sou ven t femm e
/
B ien fo l est qu i s’y fie
.<<2
Ruden er der ikke mere. Somme paastaar, at Kong
L u d v ig den F jo r
tende
ofrede den for
la Va lliér es
Skyld. Hendes sarte Sind saaredes ved
denne almindelige Vurdering af Kønnet. Andre mener, at en Englæn
der gik med den.
1. Dette er en fejl Antagelse af Bernh. Olsen. Sprængjærnet og Kreutzlen var Glarmesterens
fornemste Værktøjer før Diamantens Brug til Glasskæring, og det er disse to, der vises i
Laugets Vaaben.
C a r l M ø lle r .
2. Kvinden er altid flygtig. / Godt tosset, den der tror hende!
2 4