29 / 226
med Papirsruder havde St. Nit-Glas til Skytshelgen (Wackernagel:
»Die deutsche Glasmaleri«, S. 13, hvor der leveres Citater som Bevis
herfor). Der fandtes i 1463 i Wien et Lav,
die Sliemer,
som forfærdi
gede Vinduer af olieret Papir (Nyrop: »Danmarks Glasindustri«, S. 5)
og i Paris samtidig et lignende:
»les chassissiers«.
Her kan ikke være
Tale om dobbelte Vinduer, til hvilke vi senere skulle komme.
Det skortede ikke paa Materiale og Teknik for at Blyvinduer med
klart Glas kunne træde frem. At de kom var dog ikke Glarmestrenes
Skyld, men den hellige Bernhards. Cistercienserordenen fik ved ham sin
faste Ordning paa et fuldt asketisk Grundlag med strengt Arbejde, A f
savn, Disciplin og en Kirketjeneste uden al jordisk Tant. I General
kapitlets Ordensregler af 1134 , 82de Kapitel, forbydes Vinduer med
farvet Glas og med Kors i Klosterkirkerne. Tilbage var altsaa kun at
bruge det klare Glas og Blyvinder. Det synes som om al den Dygtig
hed i Glarmesterkunst, der dengang forefandtes indenfor Ordenen, der
efter har resigneret og taget mod dette tarvelige Materiale uden at for
tvivle. Den kastede sig tværtimod over dette med al sin Opfindsomhed,
og de klare Vinduers første Fremtræden var i en saa fuldendt skøn og
harmonisk Form, at senere Tider ikke har frembragt noget lignende.
Det var i Aaret 1843, at Arkæologen Abbed Texier fandt et af
disse Cistercienservinduer i Blyfatning. Det sad i den ødelagte Kloster
kirke i Bonlieu (Dep. Creuse) i Tværskibets øverste Vinduesrække un
der Levningen af en nedstyrtet Hvælving, hvorpaa levede en halvhun-
dredaarig Plantevækst. Kirken indviedes Aar 1 14 1 , og Texier godtgør
med mange Grunde (Annales archéolog. X , S. 80), at Vinduet er sam
tidigt med Kirken. Et lignende Vindue fandtes i Obasines (Dep. Cor-
réze) Cistersienserkirke fra 114 3 , og da Isen var brudt, paavistes hele
Rækker, ogsaa fra andre Ordeners Kirker og fra senere Tider.
At Glasvinduer er bevarede for os efter 600 Aars Forløb, af hvilke
Kirken de sidste 50 Aar har staaet som Ruin, er mærkeligt og taler
baade for Materialets og Arbejdets Godhed. Vinduet fra Bonlieu var
76 danske Tommer højt, 2 1/2 Tomme bredt og delt i otte Felter, som
sad fast i Jernstænger. De enkelte Stykker var smaa, Glasset grønligt
og halvklart med et hvidt Overtræk, hvad enten dette nu var Tidens
Værk eller skabt ved en Ophedning i et Kalk- og Askebad, som Theo-
filus omtaler. Som en Ejendommelighed ved Vinduet fra Bonlieu kan
nævnes, at paa de Linier, som er punkterede, ligger Blyet løst ovenpaa
Glasset og fatter ikke mellem to Stykker. Man har paa denne Maade
26