26 / 226
K ristus stad ig le tte re a t frem stille fa rve t Glas og derfo r in te t U nde r,
a t de første kristne K irk e r helst forsynedes m ed brogede V induer.
T remm evæ rk e t i T ræ eller M e ta l v a r i Brug i Romernes T id ; det for-
fæ rdigedes i regelmæssige M ønstre, og a t indsæ tte fa rve t Glas i det laa
næ r for H a and en . M a n h avde jo Fo rb illeder i de skønne M osaiker p a a
K irkernes Gulv og Vægge. L igesaa gik det m ed de t næste S k rid t: a t
belægge de farvede Glas m ed en uigennem sigtig Fa rve og udspare, se
nere rad e re i dem et M ønster, en Blomst, et O rn am en t i stiliseret Fo rm
og d e rp a a indb ræ nd e dette. H e rm ed v a r Begyndelsen til G lasm aleriet
g jo rt, og saaledes stod det i lang T id , ind til m an fan d t p a a en bøjelig
M e ta lfa tn ing , falsede Sprosser, p a a æ ld re D ansk : V inde r a f Bly, som
kunde føje sig efter k rumm e L in jer. Disse V inde r m aa have væ re t Be
tingelsen for figurlig F rem stilling , og skønt de første G ang nævnes af
Leo a f O stia
(
1 0 6 6
), m a a B rugen gaa betydeligt længere tilbage. D e r
tales om V indu e r a f Glas og Bly, ho ld te fast m ed Jæ rn stæ nge r. G en
nem sigtig t V induesglas om tales første G ang a f
Lacan tius
(død
3 4 4
),
samm en m ed Sp ek u la rsten ; og m alede V indue r m ed b illedlig F rem stil
ling første Gang A a r
3 4 4
a f
S idon iu s Appollinaris,
Bisp i C lermont.
D et første skrevne Væ rk , som giver ud tømm ende Anvisning i Glas-
pustn ing og G larm esterkunst, er
D iversarum A r tium Schedu la ,
fo rfa tte t
a f Tyskeren
T h e opilus,
P ræ st og M unk , som an tages a t have levet i
d e t ellevte A a rhund red e . H an s Anvisninger er ikke nogen Kunstners,
m en en p rak tisk Udøvers, ud tømm ende og p ræcise; de melde sig in te t
Steds som noget nyt, tvæ rtim od er det gam le kend te T ing , h a n be læ re r
om
til Guds Æ re og til M enneskers Gavn,
som h a n selv siger. U d af
disse Anvisninger h en te r m an en saa nø jag tig K undskab og Glas og
V induers T ilv irkn ing i h ine fjæ rn e T ide r, a t en ko rt Redegørelse vel
m aa interessere.
E fte r a t have beskrevet de tre Ovne, A rbejds-, Køle- og U dg la tn ing s
ovnen, angivet Fo rho lde t a f renset Bøgeaske
( 2
Dele) og F lodsand
( 1
D e l), F rem gang sm aaden i disse Stoffers omhyggelige B landing i L e r
p o tte r og Smeltningen, som m a a væ re fo re tage t fo rud i N a tten s Løb,
læ re r han , hvorledes V induesglas pustedes. D et skete dengang, som nu,
ved H jæ lp a f et Blæserør, de r dyppedes i de t smeltede Glas. E n K lum p
optoges og tildannedes ved Ru ln ing p a a en flad Sten. D e r blæstes saa
en æ g fo rm et Boble, hvis nederste Del b rag tes ind i O vnflamm en , saa
a t dens yderste Spids smeltede og en ru n d A abn ing fremkom . Denne
udvidedes m ed en ru n d T ræ stok til den fik Boblens største T væ rm aa l.
23