21 / 226
det vilde være ubilligt at hæfte sig for meget ved slige Smaating, der
iøvrigt kan genfindes paa Datidens bedste udenlandske Glasmalerier.
De skyldes ikke blot Ubehjælpsomhed, men ogsaa en bevidst Stili
sering, ganske ligesom hele Figurens Holdning, der er udpræget »fron
tal«, d. v. s., at hverken Hovedet eller Legemet bøjer sig til den ene
eller den anden Side, men at Figuren staar med Næsen lige fremad,
og som om den havde en lodret Stang igennem sig; kun Armene synes
bevægelige. Men just denne Stivhed maa have tiltalt Datidens Fan
tasi; skønt man godt kunde tegne mere bevægelige Figurer, har man
følt Stivheden som noget højtideligt, der har givet Helgenskikkelserne
et Præg af Ærværdighed og Højtidelighed, hævet over denne Verdens
Omskiftelser. Og sikkert nok har man ogsaa set og mærket, at den fron
tale Holdning passede til Arkitekturens Krav og harmonerede med Byg
ningerne. Netop Bjerrebyvinduet er i al sin Lidenhed og Enkelthed et
lærerigt Eksempel paa, hvor godt man forstod den Kunst at stemme
en Figur efter den Plads, hvor den skulde anbringes. Den slanke Bispe-
skikkelse fylder Vinduet uden at levne nogen død eller tom Plet.
Vinduet er sikkert ikke meget yngre end Kirkebygningen. Enkelt
hederne i Bispedragten svarer til, hvad der var i Brug paa Valdemar
Sejrs og hans Sønners Tid. For ikke at trætte med altfor mange En
keltheder skal jeg blot nævne, at Hyrdestavens regelmæssigt bøjede
Krog, uden Ornamenter, her i Landet gik af Brug før Aar 1300, hvil
ket kendes meget nøje gennem Bispernes Segl. Alt i alt tør man fast-
slaa, at Glasmaleriet er blevet til omkring Aaret 1250.
Har Danmark paa denne Tid haft »Giarmestre«, som kunde udføre
et saadant Arbejde? Rimeligvis vil de fleste være tilbøjelige til at tænke,
at det var indført fra et udenlandsk Atelier, og Spørgsmaalet er selv
følgelig umuligt at besvare med absolut Sikkerhed. Men allerede paa
Absalons Tid havde vi talrige danske Bygmestre, som forestod Op
førelsen af Kirkebygningerne; dygtige Freskomalere smykkede sam
tidigt Kirkevæggene med skønne Figurer, malede i dybe Farver paa
den fint glittede Vægmørtel, og der kan endogsaa tales om en dansk
Guldsmedetradition i 12 .-13 . Aarhundrede. Hvorfor skulde vi da ikke
have kunnet lære Glasmaleriets Kunst? Og skønt saa meget er forsvun
det, er der da ogsaa bevaret en lille Stump, som med Sikkerhed viser det.
Da
Give Kirke
ved Vejle 1904 blev istandsat, afdækkede National-
musæets Restaurator Kirkens Kalkmalerier og undersøgte ved samme
Lejlighed Kirkens Alterbord, som efter middelalderlig Skik har været