18 / 226
maleri, der meget ligner Roagerbilledet og paa visse Maader er bedre
bevaret, nemlig
Bispevinduet fra Bjerreby
i Nationalmuseet. Det duk
kede frem af Aarhundreders Glemsel, da Bjerreby gamle Kirke paa
Taasinge 1905 maatte nedrives og paa Grund af Brøstfældighed vige
Pladsen for en Nybygning. Som det store Flertal af vore Landsbykirker
var den bygget paa Absalons og Valdemarernes Tid, men stærkt om
bygget og ændret i Katolicismens sidste Dage, da det gamle Kor var
blevet nedrevet, Taarnet tilføjet og Hvælvinger spændte over hele
Kirkerummet. A f de oprindelige Mure stod kun Skibet, men her fand
tes to af de gamle, rundbuede, tragtformede Vinduer i romansk Stil,
det ene mod Nord, det andet mod Syd. — Begge var anbragte saa højt
oppe, at de sad over de indbyggede, gotiske Hvælvinger, og begge var
udadtil udmurede i Murflugten og indadtil skjulte af Mursten, Grus
og Snavs, der fyldte Rummet mellem Hvælvingskapperne og Væggen.
Ved Undersøgelsen blev Murværket hugget ud; Nordvinduet frembød
ikke større Overraskelser, idet der her sad en Træramme med grønne
Rudeglas i Blysprosser fra 16 .-17. Aarhundrede. Men saa meget større
var Forbavselsen, da Sydvinduets Murfyld udhuggedes, thi her sad
Glasmaleriet ganske løst, Vindjærnene helt fortærede af Rust og den
i Lysningen indmurede Trækarm bortraadnet. Ogsaa selve Vinduet
havde lidt frygteligt. Murstensbrokkerne, der havde ramt det indefra,
havde bøjet og flænget Blyet, en Mængde Glasstykker maatte opsam
les i Vindueskarmen og mellem Brokkerne, og ydermere var Hvidte
kosten baade udvendig og indvendig fra gaaet hen over Glasset. Men
med Varsomhed lod Sprosserne sig bøje ned i deres gamle Plan, saa
at alle Indfatningens Hovedlinjer kunde bestemmes, en Mængde af
de løse Glasskaar lod sig med fuld Sikkerhed genanbringe paa deres
oprindelige Plads, og efter endt Udbedring er Helheden nogenlunde
genskabt.
Bjerreby Kirke paa Taasinge var viet til Hellig Morten, den i sin
Tid saa folkekære Biskop Martin af Tours, som led sit Martyrium i
Aaret 397 (eller 400) efter Kr., og for hvis Skyld vore Gæs endnu maa
lade deres Liv Mortensaften. Endnu et Par Aartier efter Reformatio
nen kaldtes Kirken »Templum Santi Martini«, og paa Degnestolen,
der blev snedkret netop i Aaret 1536, har en Billedskærer i et nydeligt
lille Relief vist ham som den unge Ridder, der skærer sin store Kappe
itu for at dele den med en ussel Tigger. Paa en sentkatolsk Altertavle,
der ligeledes endnu opbevares i Kirken, er han derimod afbildet i Bispe-
15