22 / 226
Runeglasset fra Give.
f*
] . H
- ■f
,
2.t°niTTi
.
opmuret af Sten. Dette Stenbord var forlængst nedbrudt, men mellem
dets Fundamenter laa foruden nogle Mønter fra Tiden omkring 1300
nogle faa Skaar af Glasmalerier, Stumper af Ornamenter (Plante
ranker) og Klædebon, deriblandt et enkelt Stykke med et for Ærke
bisperne særligt Tegn, et korsmærket, hvidt Baand, som vævedes af
Nonnerne i et romersk Kloster. Blot af dette lille Fragment kan det
fastslaas, at et af Give Kirkes Glasmalerier har forestillet en Ærke
biskop. Og endelig laa der et Stykke hvidt Glas, hvorpaa der er malet
med sort Smaltefarve seks Runer. Krøselbiddene viser, at Glasstykket
aldrig har været større, men det har hørt til et af flere Stykker samlet
Skriftbaand, og de bevarede Runetegn er for faa til at kunne tolkes.
Gengivet med latinske Bogstaver staar der: »furthi(k)«, men Betyd
ningen er ganske usikker; kun saa meget er sikkert, at Runetegnene til
hører omtrent samme Tid som Bjerrebyvinduet, og at Sproget ikke er
Latin, men dansk; det fjerde Tegn er det oldnordiske bløde d eller th.
Det forbavser maaske at møde de hedenske Runer saa langt ned i
den kristne Tid. Men Runealfabetet levede længe efter Kristendom
mens Sejr og træffes hyppigt i vore Kirker. Selve Bjerreby Kirkes Byg
mester (eller maaske en Stenhugger, som har tilhugget dens Granit
kvadre) har paa en Gravsten i Nabokirken Bregninge hugget en Rune
indskrift, som oplyser os om hans Navn: Mester Bo. Og de ledende
Mænd i Valdemartidens Danmark har interesseret sig for Runerne;
Valdemar den Store sendte Folk over til Bleking for at tyde en mystisk
Runeindskrift »Runamo«, som forresten kun er et Naturspil, og Landets
yngste, rigtige Runesten er rejst til Minde om Gumløse Kirkes Op
førelse, som selve Absalon ledede. Den Nationalfølelse, som skabtes i de
heldige Krige mod Venderne, har sikkert for en Tid givet det gamle,
hjemlige Alfabet fornyet Kraft.
Forsaavidt er der altsaa intet paafaldende i at finde Runer paa Give
2
*
19