GlarmestersvendenesFagforeningKøbenhavn

Glasmageriet, som kom Glarmestrene tilgode og bidrog til endmere at

bringe klare Vinduer omkring i private Boliger. Man fandt en nem

mere Maade at puste Vinduesglasset paa end den gamle, som Theofilus

beskriver, nemlig at forme det i Skriver. Man tog nu en Klump smel

tet Glas paa Blæserøret og satte dette i en stærk roterende Bevægelse

om sin Midtlinje. Centrifugalkraften drev det flydende Glas ud i en

Cirkelflade, og der opnaaedes herved større Stykker til Udskæring, end

der var kendt forhen; af den oprindelige Klump, som Røret optog,

blev en buttet Knude tilbage paa Skivens Midte, som vore Giarmestre

kaldte

Galle,

Tyskerne

Ochsengalle,

Franskmændene

oeil de boeuf.

Glasset, som oprindelig blæstes i smaa runde Stykker til Blyindfatning,

kaldte Tyskerne Scheiblein eller Buttenscheiben, Franskmændene cives,

cibles eller boudines. Benævnelsen er aabenbart oprindelig tysk, lige

som selve Opfindelsen, og Levieil har næppe Ret i, at den er gjort i 1330

i en fransk Glashytte. Disse Skiver fandtes i Italien i det 14. Aarhun-

drede og sammensattes med Mastiks til Vinduesbrug. I Tyskland var

de saa almindelige, at Benævnelsen Scheibe gik ind i Sproget selv paa

firkantede Glas, og de var endnu i almindelig Brug ved 1700. I Dan

mark er der end ikke fundet Spor af disse Butten.

I Begyndelsen af det 16. Aarhundrede var klare Vinduer alminde

lige i danske Købstadshuse, og det varer ikke længe, inden vi endog

træffer dem i Folke- og Økonomirum, et Bevis paa, at Glasset nu har

sejret fuldstændig over alle andre Stoffer til Beboelserne. Hidtil har

man kun hørt Tale om enkelte Giarmestre eller Glasmalere omkring

i Landet, men nu optræder de i Lav. Først i Flensborg 1497, St. Lucas

og St. Loyes Lav, hvor Glarmestrene var sammen med andre Haand-

værkere (Malere, Guldsmede og Snedkere), ligesom Tilfældet var i

Udlandet. I København synes de allerede i 1549 at være i særskilt Laug.

De nævnes i en Vedtægt om Laugene (Kbhvns. Dipi. II., S. 280) sam

men med en Mængde særskilte Embeder, men deriblandt ingen af dem,

de ellers plejede at søge sammen med. Hundrede Aar senere ses

Gert

Hilwartz

at være Oldermand for Lauget i København.

Det 1 6de Aarhundrede var en god Tid for vore Haandværkere og

ikke mindst for Giarmestre og Glasmalere. Klare Vinduer fandtes nu

allevegne, og Skikken var at smykke dem med en malet Tavle eller

et Maleri, som bredte sig udover den lyse Flade, ubekymret om dens

Blymønstre. Det var en Mani at skænke saadanne Billeder bort.

Borgmestre og Raadmænd satte sig paa den Maade Mindesmær