GlarmestersvendenesFagforeningKøbenhavn

Tid. Vore Konger boede den Gang bag Vinduer med tarveligste Teg

ning, hvilke ikke kan have været alene af Sparsommelighed, da de

mere komplicerede Mønstre ikke var dyrere. Prisen for en Rude og en

Firkant i »gement« Glas var i Skilling og steg til 4 å 5 Skilling for

fransk Glas. Beløbet var overkommeligt, men Mængden af de indsatte

Ruder gjorde Billigheden illusorisk. I Køkkenet paa Københavns Slot

sloges i 1673 i et halvt Aar 1732 spidse Ruder itu, paa Ernst Gynthers

Gemak 303, paa Prins Jørgens 236, i Kongens Gemak 287, i Dronnin

gens 229; men samtidig indsattes jævnligt helt nye Vinduer. Helt galt

var det efter den halvaarlige Vinduesvask, Glarmesteren »forbedrede«

da 87 Glas i Kongens og 132 i Dronningens Vinduer.

Karmene kunde den Gang være prægtig dekorerede. I 1648 giver

Hofmaler Willum Hornholdt Regning for Arbejde i Hendes Majestæts

eget Kabinet: »4 Vindueskarme med Rammer indvendig ganske for

gyldte og af allehaande Blomster derpaa malet, Krogene og Blyvinderne

blaa, Bræderne under Vindueskarmene malet med Blomster graat i

graat.« Udvendig var Vinduerne malet 10de, Jærnbeslagene hvide. I

et andet Gemak var Karmene blaa med Guldblomster. Saa prægtigt

var der ikke i alle Kongens Stuer; oftest var Karmene blot strøgne,

men i stærke Farver, spanskgrønt eller rødt.

Hermed var Vinduet dog ikke færdigt. Man brugte

Vintervinduer,

indvendige Karme med Glas imod den ulidelige Træk fra de utætte

Blyvinduer. Indenfor disse sad

Papirvinduer,

store Blændrammer, delte

i to Vinduer, af hvilke det nederste kunde skydes op. De var inddelte

med Træsprosser i mange Felter og betrukne med olieret Postpapir.

Dette var i Frankrig Glarmesterværk, herhjemme var det Snedkeren,

som gjorde dem. Papirvinduerne kom først i de kongelige Sovekamre

(1667), senere i Opholdsværelserne. Den 14. Januar 1673 noterer Bal-

cke: »alle drey Blindtrahmen mit neuw Ollie Papier ins Konigs Ge-

mach wieder bezogen weillen Ihre Mayt sie selbsten ausz Lust in Stii-

cken geschlagen.« Skikken blev almindelig ikke alene i de kongelige

Værelser, men ogsaa i »Fruentimmeret«; den fandtes ogsaa i borger

lige Huse og levede ind i det 18de Aarhundrede. Disse Forsatsvinduer

staar dog ikke i Forbindelse med Middelalderens Papir- eller Pergament

flader til udvendig Brug, men var blot Afløsere af de ældre Markiser.

I 1669 gjorde Hofsnedker Hans Balcke 8 Ruller, hvorpaa rulles de hol

landske Matter, som sidder for Solen for Dronningens Gemakvinduer.

I Kong Christian den V ’s Tid skete der et stort Fremskridt i det