sters Hus er fulgt et mindre officielt Gilde andetsteds, som næppe har
været helt billigt for Ungsvenden.
Efter Svendeøllet fulgte en ny Fase i den unge Svends Tilværelse
— Vandringen, thi det var ikke velset, at den unge Svend blev i sin
Læreby, og rigtig Agtelse fik han ikke, før han havde rejst.
Denne Overgang fra den i alle Henseender bundne Læretid til
det frie Vandringsliv var naturligvis lokkende for mange paa Grund
af Friheden og Æventyrene, man kunde nyde. — Alligevel, der var
dog saa mange mindre behagelige Sider ved Vandringstiden, og der
skulde tit døjes meget ondt, lides Sult og Savn paa Rejsen, at man
ikke kan tænke sig, at Vandringen i det lange Løb vilde lokke Sven
dene til at forandre Sted saa ofte, som de faktisk gjorde. Forklaringen
til den hyppige Skiften Opholdssted maa da heller ikke søges i Rejse
livets Tillokkelser alene, men simpelthen i Nødvendigheden. De smaa
Byer, de smaa Forretninger, der for Glarmestrenes Vedkommende hørte
til de store, naar man kunde beskæftige to Svende, havde saa lidt A r
bejde til daglig, at Reglen var den, at Mesteren med en Lærling kunde
overkomme det. Derfor maatte Svendene skifte saa tit, stadig være paa
Jagt efter Arbejde, ikke blot indenfor Landets Grænser, men ogsaa
udenlands.
Rejselivets egentlige og dybeste Aarsag var Arbejdsløshed. Den fat
tige Svend maatte dog ofte strejfe Europa rundt i Maaneder for at
finde et Sted, hvor han i nogen Tid kunde tjene Brødet.
Og fik han endelig Arbejde, var det aldrig ret langvarigt. Under
søger vi saaledes Svendenes Protokol for Tiden 176 1-1770 vil det ses,
at der i dette Tidrum har arbejdet 118 forskellige Svende hos Glar-
mestrene, hvad der betyder en meget hyppig Omveksling. Det viser sig
nemlig, at af disse 118 Svende har kun et Par Stykker været beskæftiget
i længere Tid, nemlig fra tre til fire Aar, og kun en enkelt har arbej
det alle ti Aar igennem. Resten har kun haft Arbejde nogle Uger eller
Maaneder, allerhøjst et Aar.
Men netop fordi Forholdet var dette, blev det nødvendigt for Sven
dene at skabe en Organisation, der i saa vid en Grad som mulig var
bygget op om den rejsende Svends Tarv.
Det gjaldt om at skaffe ham Underhold, Rejsepenge, Hjælp i Syg
dom og Nød, hvis intet Arbejde var at faa.
Men for at sikre sig imod, at man kom til at hjælpe andre end sine
egne, gjaldt det om at omgive sig med et saadant Net af Sikkerheds
43




