GlarmestersvendenesFagforeningKøbenhavn

I Møderne, der indlededes med Grussen, behandledes iøvrigt alle

Sager, der vedrørte Svendene, navnlig de Forseelser mod Haandværks-

brug, der kom frem, og især beskæftigede man sig med, om nogen Svend

var blevet »geschimpft«, hvad der f. Eks. var Tilfældet, naar man blev

anklaget uden at kunne tilbagevise Klagens Berettigelse, eller hvis man

havde arbejdet for en Mester udenfor Lavet eller, hvad værre var, hos

en Fusker.

Svendene kunde idømme Bøder, og vilde vedkommende Svend ikke

betale godvilligt, blev Sagen appelleret til »Amtet«, d. v. s. til Afgørelse

af Mestre og Svende i Forening eller i allersidste Instans af Mestrene

alene.

Forhandlingerne i en saadan Amtsforsamling var ligesom hos Sven

dene selv meget formfuldendte. — De foregik altid i Oldermandens

Hus efter lovligt »Verbot«.

For at give en Forestilling om en saadan Forsamling, skal her refe

reres en enkelt Sag:

1699 var Svenden Max Ehlers bleven anklaget for, at han havde baa-

ret Vinduer udenpaa Kappen, hvad der var forbudt. Vilde en Svend

bære Vinduer, maatte de i hvert Fald ikke være større, end at de kunde

skjules under Kappen.

En saa alvorlig Overtrædelse af Skik og Brug maatte naturligvis

straffes; der blev holdt Forsamling, og Synderen blev forespurgt, om

han vilde lade sig straffe, men svarede nej. Saa blev han sendt udenfor,

medens Svendene raadslog. Da han blev indkaldt og paany forespurgt,

om han vilde lade sig straffe, svarede han imidlertid atter nej. Sagen

blev derpaa udsat i 14 Dage for paany at optages, men den Anklagede

mødte da ikke. Saa var der ikke andet at gøre, end at appellere Sagen

for Mestrene, hvad ogsaa skete, idet Svendene erklærede, at de ikke

vilde have noget med ham at gøre, indtil han havde klaret for sig. Da

Mestrene kom sammen, vilde de imidlertid ikke dømme i Sagen; Sven

dene kunde selv straffe den Anklagede, hvis de vilde. — Svendene holdt

da paany Møde og vedtog, at Mestrene maatte dømme. Ved et »Ver

bot« sammenkaldtes da samtlige Mestre og Svende. Bøsseskafferne ind

kaldtes for Mestrene, men disse nægtede paany at dømme og gav »Ver-

botpengene« tilbage. — Svendene raadslog og vedblev at udtale, at »die

günstigen Gesellen« ikke fandt det Ret, at Mestrene ikke vilde dømme.

Ehlers blev indkaldt for Forsamlingen og spurgt, om han vilde betale

Bøde. Han nægtede igen. Saa maatte Svendene atter til Mestrene. Bøsse