57 / 226
fandt en Lampe tændt paa Trappen. Dette Lys har aabenbart irri
teret Svenden, thi han overfaldt Drengen og spurgte ham, hvem der
havde givet ham Besked paa at tænde Lampen. Paa Drengens Svar, at
det var sket paa Mesterens Ordre, og at han kunde henvende sig til
ham, hvis han ikke var tilfreds dermed, har Svenden sikkert givet ondt
af sig overfor Drengen. Vist er det, at Mesteren kom til Stede og spurgte
ham, om han havde drukket mere, end han kunde taale. Derefter
fulgte et Sammenstød, hvorunder de trakterede hinanden med haarde
Ord, og Mesteren greb Svenden i Brystet og sagde, at saadan en Hal-
lunk skulde gaa sin Vej ud af Huset.
Sagen kom for Amtet, hvor den afgjordes med en Bøde af begge
Parter og en Erklæring fra Mesteren om, at han ansaa Svenden for en
retskaffen Fyr.
Selvom Svendene ellers i deres indbyrdes Liv og i deres Sammen
komster havde ret stor Frihed til at gøre, hvad de vilde, og ogsaa be
nyttede sig deraf, kunde det dog af og til hænde, at Oldermanden og
Mestrene greb ind i deres Bestemmelser og satte Regler for, hvad de
maatte gøre.
1 763 ser vi saaledes, at Mestrene søger at sætte en Grænse for den
tilsyneladende noget overdrevne Lyst til at idømme Bøder for rene
Ubetydeligheder. Det forbydes dem saaledes at kræve Straf, fordi en
lod noget falde i »Kresen« eller undlod at sige »mit Gunst«. Endvidere
skulde det være tilladt Svendene uden at ifalde Bøde at møde i deres
Forsamlinger med Støvler, at have Pungeparyk og Halstørklæde paa.
Derimod paabød Mestrene stedse at gaa med Kaarde, saaledes som
det altid havde været Skik.
En stærk Kontrol med Svendenes Møder havde Mestrene allerede
deri, at de skulde afholdes i Oldermandens Hus. Da Svendene saaledes
havde prøvet at sætte deres Møde paa et Værtshus, blev samtlige Svende
idømt Mulkt, som de ogsaa maatte betale.
Mod Svendenes Fordring om, at alle Svende skulde deltage i deres
Forsamlinger, selvom de var lovligt forhindrede, skred Mestrene ogsaa
ind. Det skete i 1
773
* -^n Svend ved Navn Kop var udebleven fra Kvar
talssamlingen, fordi han var paa sin Mesters Arbejde. »Die günstigen
Gesellen« rejste da Spørgsmaal om, hvorvidt det kunde anses for Ret,
og besvarede det med Nej. Men heri fik de ikke Medhold fra Mestrene,
der udtalte, at det var ingen forstandig Tale og kun Taabelighed, hvor-
paa »die günstigen Gesellen« holdt »Abtritt« og fik senere meddelt, at
54