53 / 226
skafferne traadte tilbage, medens Mestrene raadslog, og indkaldtes noget
efter tilligemed den anklagede Ehlers. Om han nu havde betænkt sig
og vilde betale. Atter n e j! Saa faldt Dommen, der lød paa en Bøde af
10 Skilling. Svendene samledes igen og fik Meddelelse om Dommen.
Nu var Ehlers nødt til at bøje sig. Han betalte Bøden oven i Købet med
en Ekstrastraf, fordi han havde arbejdet udover 14 Dage uden at melde
sig, og fordi han var traadt ind i Kredsen med Hatten paa.
Var det let at ifalde Straf for en eller anden Forseelse, naar Svendene
holdt Møde, var det ogsaa saa sin Sag at undgaa det, naar man fær
dedes paa Gaden eller paa Arbejde.
Det kom altid for Dagen, om de vedtagne Regler var overtraadt,
enten man nu var gaaet uden Kappe, Kaarde eller Stok, eller man paa
anden Maade havde gjort sig skyldig til Straf. 1765 straffes en Svend,
fordi han havde købt Kirsebær paa Gaden.
Galt var det naturligvis, naar man ikke ved given Lejlighed hjalp
sin »Nebengeselle«. Det hændte 1726, at en Svend, der arbejdede hos
en Enke, havde forlangt »Verbot« af samtlige Mestre og Svende, fordi
en fremmed Mandsperson, der kom i Huset hos Enken, var kommen
ind paa Værkstedet og havde villet sige Svendene, hvorledes de skulde
arbejde. Da Svendene ikke havde villet lade sig sige af en fremmed
Person, var der opstaaet en Ordveksling, og det var kommet til Strid,
under hvilken den Fremmede havde trukket Kaarden og holdt den for
Brystet af den klagende Svend. Denne havde imidlertid værget for sig,
indtil Mesterinden var kommen og havde skilt Parterne ad. Under
Kampen havde den angrebne Svends »Nebengeselle« imidlertid ikke
taget hans Parti og hjulpet ham, hvoraf Følgen var bleven en Beslut
ning om, at ingen maatte omgaas ham, før Sagen var ordnet. Det blev
en Bøde paa 3 Mark.
Straf ifaldt man ogsaa, hvis man efter at være bleven afskediget, igen
gik i Arbejde hos samme Mester. Men heller ikke hos en anden maatte
man tage Plads, inden vedkommende Svend havde været bortrejst
i 1
y
2
Dag, en Bestemmelse, der uden Tvivl er truffen for at skaffe Plads
for andre rejsende Svende, af hvilke der altid var Overflod.
For »Amtspersoner« gjaldt den Regel, at de efter at være bleven
afskedigede skulde rejse bort mindst % Aar, og hvis de kom igen, da
gaa i Arbejde hos den Mester, de havde tjent før.
1763 havde en »Amtsperson« overtraadt denne Bestemmelse og
derfor maattet bøde 2 Gange 2 Ugelønninger. Paa Forespørgsel, om
50