holde sammen, naar man var en ærlig Svend, om det, der gjaldt for
fælles Ære og Skik og Brug.
Lad end alle disse Regler synes latterlige og smaalige for en senere
Tid, der ikke forstaar dem. For de Mennesker, der levede efter dem,
var de en Del af Livet selv, fordi de var et Værn udadtil i Kampen
for det daglige Brød og for den Standsbevidsthed, der rankede den
enkelte op som noget for sig selv i en Verden, hvor Begreber som »Fri
hed« og »Lighed« endnu var ukendte, og hvor man endnu ikke var
naaet til at føle sig som en Del af en større Helhed.
II.
De opbevarede Svendeprotokoller giver ogsaa en Del gode Oplys
ninger om det gensidige Forhold mellem Mestrene og Svendene. I det
store og hele kan man sige, at Disciplinen var streng. Svendene hørte
til Mestrenes Hus og var undergivet hans Husførelse; de fik Kost og
Logis hos Mesteren, saa Pengeudbetalingen kun var den mindste Del
af en Svends Indtægt. I Reglen var en Svend antaget for et halvt Aar
ad Gangen, men kunde dog opsiges og var selv i sin Ret til at opsige
sin Plads til Afgang en Søndag Middag.
Arbejdstiden var lang og spændte som Regel over Tiden fra 5
Morgen til 8-9 Aften. Arbejdet skulde udføres ordentligt, og var dette
ikke Tilfældet, og det kom for Dagen, blev Svendene straffet.
1724 blev det saaledes godtgjort i en Forsamling af Mestre og
Svende, at der et Sted var udført Arbejde, der ikke kunde passere for
godt. Der blev derfor holdt »Umfrage« om, hvem der havde lavet
det, og det blev udfundet, at Arbejdet var gjort paa en Enkes Værk
sted. — Vedkommende Svend blev fremkaldt og tiltalt.
Et Vidnesbyrd om Mestrenes Disciplin over Svendene er ogsaa en
Bestemmelse af 1769, hvorefter det skulde være forbudt Svendene at
gaa paa Værtshus, naar de var ude i Byen paa Mesterens Arbejde.
De skulde gaa lige hjem, naar de var færdige. Men ellers skulde det
gerne være tilladt at gaa paa Værtshus, naar der ikke var noget at be
stille hjemme. Den, der overtraadte Forbudet, skulde første Gang bøde
3 Mark, anden Gang 1 Daler.
Men ogsaa Svendenes Opførsel indenfor Mestrenes Hus blev der
passet paa. 1773 hændte det, at en Svend kom hjem en Aften og
53




