58 / 226
Mestrenes Beslutning om, at naar en Svend sendte Undskyldning, fordi
han var paa sin Mesters Arbejde, skulde han være fri for Straf.
I underordnede Spørgsmaal lod Mestrene ellers Svendene raade,
som de vilde. 1779 spurgte de saaledes, om Svendene fremdeles vilde
bære Kappe, og da de bejaede det, blev det ogsaa tilladt, dog med
Tilføjelse, at ingen Svend maatte lade Kappen bære efter sig, naar
han skulde til Møde.
Man kan i det hele godtgøre, at Mestrene i det meste af det
1 8de Aarhundrede var fuldt saa hengivne til de ziinftige Skikke som
Svendene.
Da Oldermanden i 1777 gør Svendene bekendt med Forordningen
af 22. Septbr. 1762, efter hvilken der intet maatte forlanges af Dren
gene, naar de blev gjort til Svende, hverken Penge eller Traktement,
paastod Svendene, at den Forordning har de aldrig før hørt noget om.
Der stod ikke det mindste noteret om den i deres Bøger, og da man
var paa det rene med, at det slet ikke kunde gaa an, at gøre en Dreng
til Svend uden paa gammel Vis, fordi en saadan Svend aldrig vilde pas
sere for retskaffen, hvor han kom hen, blev Enden paa det, at Mestrene
lovede at bidrage med 1 Daler til Drengenes Svendeøl. Naar Svendene
hævdede, at der intet stod i deres Bøger om Forordningen af 1762, saa
passer det ikke. De var netop bleven gjort bekendt med den i sin Tid,
men Oldermanden lovede da at udvirke, at man vedblev med Svende
indvielsen paa den gamle Maade, hvad der ogsaa synes at være sket.
Spørgsmaalet synes at være rejst af en særlig stridbar Mester, der
i Aaret 1770 selv havde løsgivet sine Drenge. I det samlede Amt blev
de imidlertid erklærede for at være Drenge, indtil de bragte et Bevis
for at de var »losgesprochen« for Mestre og Svende.
Endnu 1780 faar en Svend, der havde faaet selvstændigt Lærebrev
af sin Mester og af ham havde faaet Besked om, at nu var han Svend,
den Underretning af Bøsseskafferen, at ham havde de ikke noget at
gøre med, før han var bleven gjort til Svend paa sædvanlig Vis.
Har Mestrene saaledes paa dette Omraade føjet Svendene, rime
ligvis fordi de har været paa det rene med, at det gik ikke an andet,
saa var de mindre føjelige i en anden Sag, hvor det drejede sig om,
i hvilket Lokale Svendeindvielsen skulde ske.
Efter gammel Skik foregik denne Ceremoni hos Oldermanden, der
havde Indtægten af Traktementet. I Aaret 1772 skulde der holdes
Svendeøl hos Oldermanden, Mester
Lauritz Clausen Schmidt.
Saavidt
55