59 / 226
man imidlertid kan forstaa, har Mester Schmidt været noget for dyr
med sin Regning og f. Eks. i 1770 sat 8 Rdlr. paa for »Salathering« og
8 Rdlr. for sin Ulejlighed. Det har Svendene syntes var for groft og har
vedtaget, trods Mestrenes Beslutning, ikke at holde Svendeøl hos ham,
fordi de kun vilde indrette det ganske »minoschirlich« med lidt Smørre
brød og en halv Tønde
0 1
, og det skulde indtages i Pilemarks Have
udenfor Øster Port.
Men helt anderledes var Oldermanden sindet. Han udtalte til Sven
dene, at selvom Amtet var tilfreds med Svendenes Beslutning, saa var
han det ikke. Svendene skulde fortære Pengene for de fem Drenge,
der var Tale om, i hans, Oldermand, Mester Schmidts Hus.
Det vilde Svendene dog ikke rette sig efter. De havde nu en Gang
taget deres Beslutning om, hvordan de vilde have det, og de Penge,
de fik tilovers, vilde de fortære, hvor de selv syntes. Der sammenkaldtes
et Amt, og Resultatet blev, at Svendene for denne Gang skulde have
deres Vilje, siden de allerede havde gjort Bestilling i Pilemarks Have,
men for Fremtiden skulde Svendeindvielserne foregaa i Oldermandens
eller en anden Mesters Hus. Saaledes skete det ogsaa. De følgende Ind
vielser foregik i Mester Schmidts Hus, men Sagen synes dog at have
haft det Resultat, at Schmidt for Fremtiden kun beregnede 3 Rdlr.
for sin Møje.
Henimod Slutningen af Aarhundredet forandredes Mestrenes Stil
ling overfor hele det zlinftige Væsen i høj Grad. V i ser saaledes, at Me
strene i 177 1 med Hensyn til Svendenes indbyrdes Rang vedtager, at
det var ligegyldigt, om en Svend havde rejst eller ej.
Et endnu betydningsfuldere Udfald mod de gamle Skikke foretog
Mestrene i 1798 ved en Ansøgning om, at den tyske Tale, som hidtil
var bleven holdt ved Svendeindvielsen, for Fremtiden maatte blive
holdt paa Dansk. — Hertil gik Kancelliet med ved Skrivelse af 14.
Februar 1798, men det var at byde de tyske Svende for meget. Ved
det Møde, hvor Kancelliets Resolution blev oplæst, viste de sig i høj
Grad trodsige, nægtede at adlyde den og lod indføre i deres Protokol,
at ingen tysk Svend vilde vide noget deraf at sige, men alt skulde blive
ved det gamle.
Da Svendene derefter blev tilsagt til Favsmøde den 19. Marts, ude
blev de tyske Svende for ikke at være nærverende ved tre Drenges Ud
skrivning og høre Talen paa Dansk.
Favet indgav nu Klage til Politiretten over den tyske Oldgesel Lad-
56