65 / 226
Glarmesteren,
hans Materiale, Værktøj og Arbejde.
A f Carl Møller.
Afhandlingen er skrevet til »Den gamle By«s Aarbog 1932-33» doS blev
Slutningen udeladt her, da Museets udstillede Samlinger kun gaar til lidt
efter Laugstidens Ophør. Herved glippede det, som jeg gerne vilde have,
skulde været den røde Traad i Fortællingen: Glarmesterlærlingens uheldige
Stilling gennem Aarhundreder.
I S IT SKU E SP IL »DRØMMESP IL« lader August Strindberg Offi
ceren spørge Glarmesteren: »— har De Deres Diamant med?«, og
Glarmesteren svarer: »Naturligvis. En Glarmester uden Diamant —
hvad er det for noget?«, og Svaret lyder: »Det er ingenting.«
Disse Repliker giver i kort Form en Sammenhæng mellem Glar
mester og Diamant, der adskilt gør begge til ingenting. Men der mang
ler dog det allervigtigste — for hvad er en Glarmester uden Glas?
Lad os derfor begynde med dette.
Længe før der var tænkt paa Giarmestre, blev Glasset opfundet
og brugt til mange Ting, sikkert først til Pynt, senere til Nytte.
Opfindelsen ligger formentlig Aartusinder tilbage i Tiden og er
muligvis bleven gjort i Ægypten. Man mente at kunne tage og føle
paa det ældste Stykke Glas, da man fandt det Stykke, der nu ligger
i Museet i Berlin og har tilhørt Amenhotep III, der levede 1830 f. Chr.
Dets Størrelse er 40 X 10 X 5 mm.
Men af Glas til det Brug, der interesserer os her, nemlig til luft- og
regntæt at adskille et Rum fra det fri uden at tage Lyset fra Rummet,
altsaa ved at skabe en Rude, kan man næppe tale før omkring ved vor
Tidsregnings Begyndelse. De første Ruder, man kender, er nemlig
fundne i Pompeji. Herfra findes i Museet i Neapel bl. a. et Stykke paa
30 X 40 cm. og et andet, der maaler 33 X 54 cm. Sammesteds findes