70 / 226
Da det første Rudeglas fremkom, har man sikkert ogsaa haft Re
medier til at behandle det med. Værktøjet til Glassets Behandling har
til alle Tider ligesom Pottemagerens været af en egen primitiv Art. Glas
piben var et simpelt Jærnrør, og en ligesaa simpel Faareklippesaks samt
en Tang fuldendte Samlingen af Redskaber til Behandlingen af det
varme Glas. Et Hjul, der kunde bringes til at dreje rundt, og et Par
Jærnpinde, der kunde være varme eller kolde, alt efter Øjeblikkets Be
hov, fuldendte Udstyret til Behandlingen af det kolde Glas.
Krøjsel.
Sprængjærnet og Krøjselen har sikkert derfor allerede været til
Stede, da Glasset blev fladt — blev til Rudeglas. Den ene Jærnpind
var smedet saaledes, at den havde en tilspidset Klump i den ene Ende,
og den anden havde faaet begge Ender bukket sammen, saa man kunde
lægge den om Glassets Kant og brække Smaafliser af med den. Indtil
omkring Aar 1600 var disse to Stykker Værktøj Glarmesterens fornem
ste Redskaber.
Krøjsel.
Naar en Rude skulde laves (her tales kun om Arbejde ud over det
almindelige Rudearbejde), maatte man selvfølgelig først have en Teg
ning, og denne udførtes sikkert dengang ligesom nu i 3 Eksemplarer,
hvoraf Originalen (Kompositionen) oftest var farvelagt og tillige viste
Blysprodserne og deres Bredde. De andre to Tegninger var kun i enkelt
Streg, og paa dem afmærkede man hvert enkelt Stykke med et Tegn
eller et Tal, hvorefter den ene blev skaaret itu efter alle Linierne, idet
man passede paa at skære ca. 1 mm fra begge Sider af Stregen, saa
der blev Plads til Blyets Kærne — »Kern« som det hedder den Dag i
Dag. Nu havde man altsaa en nøjagtig Skabelon af hvert enkelt Glas-
6 7