71 / 226
stykke i Ruden og kunde begynde at udsøge de farvede Glasstykker.
Til dette vanskelige Arbejde, hvorunder man henlagde Skabelonerne
paa de Glasstykker, der havde den ønskede Farve, krævedes en Kunst
ners Blik og stor haandværksmæssig Erfaring. Og da indtraadte — og
indtræder bestandig — det ærgerlige, at fra den første farvede Rudes
Tilblivelse og til den sidstes vil det vedblive at være baade Kunstners
og Giarmesters stadige Sorg, at man netop ikke har og ikke kan frem
skaffe den Farve eller Farvetone, der vilde være den eneste saliggørende
paa det Sted.
Derpaa begyndte Tildannelsen af hvert enkelt Stykke Glas efter
Skabelonen. Efter en gammel Beskrivelse* gik det saaledes til. Man
lagde Skabelonen paa det Stykke Glas, man havde fundet passende.
Derefter dyppede man en Pensel i hvid Farve, udrørt i Gummivand,
og bestrøg Glasset ud over Skabelonen. Naar Farven var tør, oprid
sede man med en Staalnaal hele Konturen, fugtede Glasset — i Reg
len ved at sætte en Finger i Munden og faa Spyt paa den — og vendte
det. Med det omtrent glødende Sprængjærn kunde man nu faa Glasset
til at springe og derefter med en lille Buksbom- eller Blyhammer slaa
de overflødige Stykker bort. Saa fulgte den langsommelige, nøjagtige
Afgnaven med Krøjselen, hvor Skabelonen hele Tiden maatte bruges
som Kontrol. Dermed var en eneste af de ofte mange Tusind Glasbid
der færdig til videre Behandling — alt under Forudsætning af, at der
ikke under Operationen var røget en lidt for stor Flis eller et lidt for
stort Hjørne af, saa der ikke kunde være Tale om at dække Skavanken
med det H-formede Blys Flanger. A f to Grunde gælder det om, at hvert
eneste Stykke Glas i en blyindfattet Rude ganske nøjagtigt holder sin
Størrelse; dels fordi den færdige Rude nøje maa svare til det opgivne
Maal, og dels fordi Vinduets Styrke bestaar deri, at hvert eneste Stykke
passer kompakt ind i Helheden.
Inden Glasmaleren paabegyndte sit Arbejde, maatte Glasstykkerne
renses med stor Omhu, og først da kunde han tage fat. Han arbejdede
med den sorte Jærnfarve omhyggeligt revet og iblandet findelt Glas
pulver, og det gjaldt om at bruge det mindst mulige af det Bindemiddel,
der anvendtes, og at Farven dækkede uden dog at være bleven smurt for
tykt paa. Ofte malede man Glasstykket helt over, hvorefter man rade
rede og skraverede i det sorte og til Slut trak de stærke Konturer op.
* Die Kunst auf Glas zu malen und Glasarbeiten zu verfertigen. Aus dem Französischen des
verstorbenen Herrn Peter le Vieil, Kap. VII, pag.
53
-
57
. Nürnberg.
1779
.
6 8