GlarmestersvendenesFagforeningKøbenhavn

købt for deres surt sammenskrabede Penge. Og saa var det endda kun

den halve Ulykke. Den anden findes i Glassets Historie fra Begyndel

sen til op imod vore Dage og bestod i, at Glarmesterens Leverandører

aldrig kunne levere ham saa smukt og fejlfrit almindeligt Glas, som han

maatte have for at kunne tilfredsstille sine Kunder — det Glas fand

tes nemlig ikke tidligere, det kom først omkring 1920.

Allerede omkr. Aar 1200 var nogle Glasmagere i Venezia kommet

ind paa at puste Maaneglassets lidt flade Kugle ud i en langagtig

Form, saa den blev en Cylinder — egentlig en Slags Flaske med kort

Hals. Naar man paa denne aabnede Bunden og bortsprængte Halsen

og yderligere fik den til at revne en Gang paa langs (det kunde alt

sammen lade sig gøre ved Hjælp af glødende Glastraade eller Jærn),

saa kunde man i en dertil indrettet Ovn igen opvarme Cylinderen, ud

glatte denne og derved faa en større, firkantet Glasplade. Denne Frem-

gangsmaade besejrede for henved hundrede Aar siden fuldstændig

Maaneglasset. Nu er ogsaa det »haandblæste« Cylinderglas en saga

blott, og det gamle Ord, der sagde, at først i fjerde Generation fik

man en duelig Vinduesglaspuster, gælder ikke nu, da Glasset som et

endeløst Bændel kommer ud af en Maskine, en virkelig vidunderlig

Maskine, der har gjort en Masse Kunsthaandværkere arbejdsløse og

nogle enkelte af dem til Arbejdsmænd.

Endelig bør det erindres, at det haandblæste Cylinderglas, i Mod

sætning til maskintrukket Glas, havde en ret og en vrang Side —

»blank« og »ru« hed det i Fagsproget. Ved Blæsningen gik alle Uregel

mæssigheder udad, og selve Glaspladen beholdt altid noget af sin Fød

selsform, Cylinderen, trods Udglatningen i Strækovnen. Engelsk Glas

var her det bedste, det var mere plant end baade belgisk, fransk eller

tysk Glas. Det var en meget stor Fejl af en Glarmester at sætte Rusiden

udefter, det være sig i et Vindue eller for et indrammet Billede. Det

var Kassationsgrund for et Svendestykke, og fra Kollegerne haglede

Haan og Spot ned over den Svend, der havde begaaet en saadan Fejl.

Hans Mester satte ham øjeblikkelig til at vende Glasset, men det saa

ogsaa fælt ud — set med Glarmesterøjne.

Det flade Glas, man havde langt op i Tiden — man kan godt sige:

gennem mange Aarhundreder — var ikke godt at se igennem, ogsaa

fordi det ikke var farveløst. I Begyndelsen var det lettere at faa kulørt

Glas, selv om det ikke altid blev den Farve, man havde tænkt sig. Ret

hurtigt havde man opdaget, at man ved at tilsætte Glasmassen for