9 / 392
2
Italien
Indtryk fremkaldte nye Stemninger og Følelser, og disse et
Væld af nye Tanker, der bekræftede hvad dristige og oppo
sitionelle Forestillinger jeg før min Rejse havde undfanget
og næret.
Flere Gange senere i mit Liv har jeg havt Tidsrum,
hvor jeg fornam en Indvinding af nye Egne, f. Eks. da jeg
lærte det Tyskland, som fremgik af den store Krig, at kende,
eller da jeg trængte ind i de slaviske Folkeslags Verden;
men disse store Berigelser kan ikke sammenlignes med
denne. Her følte jeg ikke med blot Interesse, at et Om-
raade blev levende Virkelighed for mig, som før kun havde
været et kortlagt Omrids eller maaske endog været urigtigt
kortlagt. Her elskede jeg, elskede indtil Sværmeri Land
skaberne, Byerne, de historiske Mindesmærker, Oldtidens,
Middelalderens og Renæssancens Frembringelser, endelig selve
Menneskeracen. Det Ypperste her vakte ikke blot min Be
undring, men stemte med mit Temperament.
2
.
Den første Brug, jeg gjorde af min genvundne Sundhed,
var den noget uforsigtige at foretage en Fodtur i Sabiner-
bjergene med min unge franske Ven Georges Noufflard.
Den staar for mig som en af de ikke ret mange solbestraa-
lede Uger i mit Liv. Bjerglandskabernes i høj Grad af
vekslende Poesi, Klostret i Subiaco med de Minder om den
hellige Benedict, der knytter sig dertil, den lidenskabelige
Madonnadyrkelse i Genazzano, Befolkningernes barnlige og
aabne, undertiden kloge Væsen, deres politiske Forestillinger
og Fordomme, Villa d’Estes Kæmpecypresser og Tivolis Si-
byllatempel ved de vidunderlige Vandfald, endelig det dag
lige Samliv fra Morgen til Aften med en Kammerat, hvis