Previous Page  15 / 392 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 15 / 392 Next Page
Page Background

8

Italien

god. Saaledes anordnede de Komedier og Concerter, ja

endog af og til en Turnering paa smukke Heste i Slots-

gaarden, en Begivenhed, der var fremstillet paa talrige Foto­

grafier. Derfor blev de som Lærere aldrig forhadte eller

kedsommelige, hvad der iøvrigt løber ud paa Et; thi en ked­

sommelig Lærer ender vist altid med at blive forhadt.

Her i dette lykkelige Klima slog det mig, at den engelske

Glæde ved

the home

var klimatisk bestemt, en Kulde- og

Regnvejrs-Glæde. Vistnok havde allerede Romeren kæmpet

for Altar og Arne; men han, som største Delen af Dagen

var udendørs, kunde ikke have Følelsen og Dyrkelsen af

Hjemmet som Kastel. Man gjorde i Norden en overordent­

lig Dyd af denne Sans for Hjemmet, som var en pur Regn­

vejrsnødvendighed. Englænderen maatte nødvendigvis sige:

Hvilken Glæde at have et Sted, hvor jeg kan lukke mig inde,

have kunstig Varme og drikke varm The eller Spiritus! Var

det ikke en fuldt saa naturlig Glæde at vide, man en stor

Del af Aaret kunde ligge under aaben Himmel uden at fryse

og uden at fylde sig med Whisky? Ligefuldt maatte jeg

naturligvis drille min Rejsefælle med Nordens Fortrin og

lade ham høre at Franskmændene end ikke havde et Ord

for Hjemmet. Georges Noufflard svarte mig leende og let­

sindigt: Ifald Franskmanden ikke har et

chez soi,

saa har

han altid et

chez elle,

og af to gode Ting foretrækker jeg

den sidste.

Det slog mig at Ordet

Værelse

paa Dansk kommer af

at være; saa nøje var Begrebet Hus knyttet til Begrebet

Eksistens; det samme Ord

varelse

betydede paa Svensk et

Væsen. Ligeledes betydede paa Tysk Kvindeværelse (Frauen­

zimmer) en Kvinde. Mærkeligt var det, at vi ikke paa Dansk

kaldte en Mand for et Karlekammer.

Klimaet forklarede en Mængde Ejendommeligheder. Saa­

ledes Mangelen paa Undseelse. Hvor Børn gik nøgne og