19 / 392
12
Italien
mindedes Udtrykket: Gratierne legede i hendes Smil. Den
skønneste Type var den rene græske, som genkaldte disse
Egnes oprindeligt græske Befolkning.
I Rom var de unge Kvinder oftere smukke end nyde
lige; de var skabte som Statuer; deres Skønhed var rolig.
I Neapel var Figuren mindre plastisk og mere elegant, Mi-
dien smallere, Mimiken ubehersket. Men alle Pigebørnene
bandt deres Tørklæder om Hovedet med en utrolig Ynde.
Stilen i Neapels unge Mænd var undertiden indtagende,
i de unge Kvinder smægtende, bedaarende, aldrig streng.
I Neapel var der saa at sige ingen unge Piger. Selv de
trettenaars Pigebørn var smaa Kvinder. Nogle nærmede sig
den mauriske Type, Læberne var lidt vel fyldige, om end
fuldendte i deres Form; fra klare, tindrende, fløjelsbrune
Øjne lyste to Flammer. Legemet var lille, men bevægede
sig i smidige Bugter.
Dog ved Siden af disse Skikkelser forekom alleslags
platte og grimme Typer, en, man kunde kalde den hvide
Negertype, der havde Negerkarakter i Haar, Læber, Alt
undtagen Farven, en anden, man kunde benævne Kartoffel-
næsetypen, og saare mange Aasyn af Typen
Canaille.
Moralsk svarede Befolkningen altfor hyppigt til den
sidste Benævnelse. Ikke sjældent kom det Udbrud paa
Ens Læber: Hvor Neapel vilde være smuk uden Neapoli
tanerne!
En Gang gik Georges Noufflard og jeg ind i en Bager
butik og spiste noget Brød. Da vi spurgte om Betalingen
og hørte Svaret, saa vi paa hinanden: det var første Gang
i mange Uger, man ikke forsøgte at snyde os. En Fører i
Sorrento, der blev spurgt, hvoraf han levede om Sommeren,
svarte uden Sky: Herre, om Vinteren er jeg Fører, om
Sommeren er jeg Ruffer.
Glad blev man overrasket, naar man engang imellem i