KøbenhavnPaaHolbergsTid

Bohave.

Det torde (behøvede) ej gjøres af ny, men stod og faldt tilligemed

Huset selv. Herimod lignes nu denne Tids mange smaa Borde,

Stole og Kanapeer, som vel ere mageligere, men usigelig kostbarere,

ikke for det første Kjøbs, men for Skrøbelighedens og de forander

lige Moders Skyld, som gjøre, at hvert Stykke knap holder Halv

delen af en Mands, end sige hans Børnebørns Alder ud, særdeles de

lakerede og forgyldte Borde, og end mere de smaa Marmorborde,

staaende paa forgyldte Løvefødder, saa krumme, tynde og subtile, at

det ej kan vare længe, førend Løvens Taa bliver ormstukken, da det

kostbare, men skjøre Blad falder og slaas i Stykker.

»Overalt Skabsenge af Træ uden Gardiner, i hvis Sted var et

Bræt at skyde for sig, ligesom Bønder endnu have det. Derimod

maa vi nu have bekosteligt Omhæng, og naar vi engang gifter vor

Datter ud, kan alene Omhænget af Damask, foret med Taft, knap

haves for 200 Rigsdaler, hvilket var det, de gamle kunde have besat

deres hele Hus med. Fremdeles var Væggene, endogsaa i kongelige

Gemakker, panelede med Egeplanker, som næsten kunde holde Muren

ud. Ku maa Væggen, som dog ej fryser, klædes med kostbare Ta

peter eller andet Betræk af det Slags, som snart falmer eller raadner,

og inden faa Aar udkræves noget nyt.

»For Folk af borgerlig Stand vare Klæderne aldeles ikke kost

bare. En Trøje af sort og et Skjørt af rødt Klæde var Borg

mesterkonens Søndagsklæder. Midt i forrige Seculo begyndte nogle

af den Stand at lægge sig Silke-Tobins-Kjortler til, men det var

et Stykke til Hæders for Moderens Livstid og Datterens efter hende.

Nu vil der noget andet til, særdeles siden de stive Skjorter støde

allevegne an og slide Klæderne dobbelt, at jeg ej skal nævne deres

Omkreds af mange Alen.

»Som I Fruentimmer tage Moden fra os med Parykker, saa har

vi lært af eder at gjøre Klæder stive med Fiskeben, hvilket endelig maa

opmuntre Hvalfiskefangsten. Tynde Silkekjortler begynde Mandfolk nu

at bære saavel som I, endskjønt til mindre Styrke, da de ej hænge

saa løse, men spændes om Livet. Og har man en Kjortel af Klæde,

da maa den fores med Taft, Damask, ja vel med Fløjels Dræt.

Sko gjøres til Brug for en Maaneds Tid, thi det er Linedansersko,

paa hvilke Siderne ej maa ses. Parykkerne med deres Vedligehol

delse koste aarligen en god Skilling, som fordum aldeles blev spa

ret. I Linned er en Borger nu saa delikat som fordum ingen Herre