KøbenhavnPaaHolbergsTid

Bohave.

samme Slags, som de kunde bruge til andet Arbejde. Nu har vi

Kareter, Chaiser, Portechaiser og Karioler at holde vedlige samt saa

mange tiere Heste at fore, siden Kareternes Tal aarlig forøges ej

alene her i Kjøbenhavn, hvor der maaske er et Tusend eller flere,

men endogsaa paa mindre Steder, da der i en By af et halvt Tu-

sende Huse strax findes et halvt Hundrede Kareter, Chaiser eller

lukkede Yogne, hvorimod der for 30 Aar siden knap var 3 eller 4.

Af disse Yogne dependerer siden Liberi for Kusk og Tjenere, Heste,

Hestetøj osv.«

I Phoenixbergs »Det ny indrettede Thee- og Caffee-Huuses

anden Part« 1727, Nr. 11, fremstilles en velhavende Kjøbmand, der

er kommen hjem og finder sit Hus ombygget og indrettet paa nyeste

Mode med Dagligstue, Avdiensstue, Dansestue, Stadsestue, Sladder

stue, Sovekabinet osv., hvilket han finder skikkeligt nok til »Fjanteri

og Gjøgelbrug«; »naar vi havde haft en smuk Stue for honnette Gjæ-

ster, Ædle (o: adelige) og andre fra Landet, og derhos adskillige smaa

Logementer til at logere fremmede udi, en Dagligstue til Bønder og

en dito til Borgere, et lidet Appartement for os selv, et dito for

Børnene med sin Skole, saa nogle andre aparte Yærelser for vore

egne og fremmede rejsende Tjenestefolk, da havde de med Tid og

Stund kunnet betale sig selv«; istedenfor Stald og Yognhus skulde

have været et fuldkomment stort Pakhus med sine Kældre; »hvad

ny tter os den kostbare Møblering, forgyldte og flamske Stole, de

kostelige Tapetserier, som Yæggene ere klædte med, de store for

gyldte Spejle, Dragkister, Tresurer, Porcellæn, kostbare fine Glas« osv.

Det kan ses heraf, at Kjøbmændenes Kunder fra Landet tog Op

hold i deres Hus, som Tilfældet vel endnu er i enkelte Provins-

kjøbstæder, og at de maatte have forskjellige Gjæsteværelser efter de

forskjellige Stænder, saa at en tarvelig Kjøbmand kun havde ringe

Plads til sin Pamilie; de ældre Kjøbmandsgaarde var alene indret

tede for Næringens Skyld.

Det var en højst mærkelig Luxus, der havde indtrængt sig paa

denne Tid, da Statens Pengevæsen var i en elendig Porfatning og

store Skatter blev udskrevne paa Grund af den langvarige Krig med

Sverig fra 1709 til 1720. Men selve Krigen har formodenlig givet

Lejlighed til megen Fortjeneste for Kjøbenhavns Borgere, saa Byen

derved er kommen i en Fremgang, den ikke vilde have opnaaet i

Predens Dage. Det var store Yærdier, Borgerne sad inde med i