Previous Page  110 / 413 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 110 / 413 Next Page
Page Background

100

Mændenes Klædedragt.

»Der er en Himmel paa hver Seng og der er ligesaa mange

H im le, som der er Senge«, siger Arv i »Julestuen« (Sc. 12).

Dette forholdt sig rigtig. Det var nødvendigt at have Himle over

Sengene, for at Støv fra Bjælkeloftet ikke skulde falde i Ansigtet

paa den sovende, og omkring enhver Seng var der Sparlagen, der

holdt Trækken ude fra Yinduer og Døre. Gammeldags Alkover fand­

tes i mange gamle Huse, men i de ny byggedes saadanne næppe

mere. Alle nymodens Familier havde nu fritstaaende Senge, men i

Tjenestefolks Kamre findes Slagbænke til at sove paa, og som blev

slaaede ned om Dagen. Exempler paa Senge er foruden de foran

nævnte: en Fyrre-Himmelseng med 4 gule Raskes Gardiner og et

Tæppe med Krepiner omkring, Fyrre-Himmelseng med Garnice,

Standsenge af F y r, Yraasenge af F y r, gammeldags Egesenge, Skak­

senge osv.

Som vi foran har set, var Kakkelovnen med Messingtromler

en stor Prydelse i Yærelserne, Holberg skildrer selv for Spøg i sin

151. Epistel en, han havde i sin Professorbolig; den havde 15 Mes­

singknapper og Messingplade.

Paa mange Kakkelovne var afbildet et B arn , som greb en Ørn

om Foden, men førtes bort af den, hvilket havde Hentydning til

Griffenfeldts Fald, og nedenunder stod følgende Yers:

I)a jeg greeb Overmand om Food,

Toog liand mig bort med sig;

Thi raader jeg hver Ven saa good,

Han speyler sig i m ig.4)

»Hvad Klædedragten angaar«, skriver Pontoppidan, der kom

hertil 1716, »da maa jeg tilstaa, atK jøbenhavn er et anstødeligt Sted

for den, der kan støde sig paa sligt, thi der vil den ringeste, om

han har Evne, ej vige den fornemste i anselige Klæder. Jeg mindes,

at da jeg først kom til Kjøbenhavn, syntes mig, jeg havde aldrig set

saa mange Standspersoner samlede paa et Sted, thi som saadanne

ansaa jeg ofte Haandværksfolk, særdeles dem af Kvindekjøn, og hvem

skulde mene andet, end at et Fruentimmer, som kjører til Kirke, vel

coifferet og behængt med Ædelstene, var af adelig Stand, eller at det

kunde være en slet og ret Person, ofte en Kjøbmands eller anden

Borgers Domestik, som bar drap d’ors Yest og Damask til sine Klæ­

ders TJnderfoder«5).

Den Klædedragt, man brugte paa den Tid, var den nymodens