Previous Page  107 / 413 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 107 / 413 Next Page
Page Background

Bohave.

97

mand, ja ingen Nation uden den engelske gjør saa stor Bekostnings

som vi paa fint Lærred. Udi Frankrig bæres, endogsaa til Hæders,

Lærred saa groft som det hjemmegjorte, man her knap tør lade se.

»EnKaarde, som ej er af Sølv, undser sig hver Haandværkskarl

ved at bære. Ja , Uhrværket i Lommen maa være derhos. Endogsaa

m in Tjener mener ej at kunne undvære det, da næsten alle hans

Ligemænd har det, hvorfor du og jeg og vor Datter billig burde

have Guld-Uhrværker, var det, at jeg vilde give 300 Rdl. derfor. Døm

nu, om Verden i vore Dage er fattigere, end dengang ærlig og vel­

byrdig Hr. Anders Bilde, Rigens Marskalk, bar en Lammeskinds

Kappe, en Bommesis Trøje og Trippes Buxer.

»I Mad og Drikke skulde det vel synes, at Verden var nu tarve­

ligere end fordum, da man ved Trolovelser, Bryllupper, Barsler, Be­

gravelser og al anden Lejlighed sankede nogle Snese Mennesker for

at æde og drikke ej en, men flere Dage paa Rad, og jeg maa be-

kjende, at vi nu omstunder gjøre langt mindre deraf. Derimod er

det ogsaa vist, at de Ting, man nu trakterer med, ere gemenlig kost­

bare, saa og Vinen langt brugeligere, ja paa nogle Aars Tid er det

kommet dertil, at man ved Maaltider ej uden Undseelse torde byde

en Gjæst almindelig fransk Vin. Der maa være det, som koster

dobbelt, ja der maa være Valg i rød eller rinsk Vin og spørges,

hvilket Slags man behager. Dækketøj er nu langt overflødigere og

kostbarere. Af Servietter vidste de gamle ej at sige, langt mindre

af dobbelte Servietter og dobbelt Borddug, en oven paa den anden.

Endogsaa Knive og Gafler lod man fordum hver Gjæst selv bringe

med i sin Lomme.

»Ville vi tale om de gamles Drikkekar, da vare de vel kostbare,

men derhos varende og stærke, nemlig Sølvkander og Sølvbægere.

Nu anvendes i hvert Hus aarlig en Del af Sølvets Værdi paa Glas

og Porcellæn, hvis Skaar du til intet. Det er i Aar en liden Kapi­

tal, som ad Aare er rent forsvunden. Men endda tvivler jeg paa, at

de gamle havde saa meget Sølv i Kander, Bægere og Skaaler, som

det, der nu vendes paa Thepotter, Kaffekander og deres Underskaa-

ler, Theflasker, Sukkerskaaler, Sukkerbøsser, Themaskiner, Spølkum­

mer, Lysestager, sølvskaftede Knive, P lat de menage og deslige, som

i det mindste hvert tyvende Aar skal omgjøres efter Moden.

»Endnu et Ord om den Ekvipage, som bruges til Magelighed paa

Rejser eller Besøgeiser. De gamle red eller kjørte paa en Vogn af