![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0107.jpg)
Bohave.
97
mand, ja ingen Nation uden den engelske gjør saa stor Bekostnings
som vi paa fint Lærred. Udi Frankrig bæres, endogsaa til Hæders,
Lærred saa groft som det hjemmegjorte, man her knap tør lade se.
»EnKaarde, som ej er af Sølv, undser sig hver Haandværkskarl
ved at bære. Ja , Uhrværket i Lommen maa være derhos. Endogsaa
m in Tjener mener ej at kunne undvære det, da næsten alle hans
Ligemænd har det, hvorfor du og jeg og vor Datter billig burde
have Guld-Uhrværker, var det, at jeg vilde give 300 Rdl. derfor. Døm
nu, om Verden i vore Dage er fattigere, end dengang ærlig og vel
byrdig Hr. Anders Bilde, Rigens Marskalk, bar en Lammeskinds
Kappe, en Bommesis Trøje og Trippes Buxer.
»I Mad og Drikke skulde det vel synes, at Verden var nu tarve
ligere end fordum, da man ved Trolovelser, Bryllupper, Barsler, Be
gravelser og al anden Lejlighed sankede nogle Snese Mennesker for
at æde og drikke ej en, men flere Dage paa Rad, og jeg maa be-
kjende, at vi nu omstunder gjøre langt mindre deraf. Derimod er
det ogsaa vist, at de Ting, man nu trakterer med, ere gemenlig kost
bare, saa og Vinen langt brugeligere, ja paa nogle Aars Tid er det
kommet dertil, at man ved Maaltider ej uden Undseelse torde byde
en Gjæst almindelig fransk Vin. Der maa være det, som koster
dobbelt, ja der maa være Valg i rød eller rinsk Vin og spørges,
hvilket Slags man behager. Dækketøj er nu langt overflødigere og
kostbarere. Af Servietter vidste de gamle ej at sige, langt mindre
af dobbelte Servietter og dobbelt Borddug, en oven paa den anden.
Endogsaa Knive og Gafler lod man fordum hver Gjæst selv bringe
med i sin Lomme.
»Ville vi tale om de gamles Drikkekar, da vare de vel kostbare,
men derhos varende og stærke, nemlig Sølvkander og Sølvbægere.
Nu anvendes i hvert Hus aarlig en Del af Sølvets Værdi paa Glas
og Porcellæn, hvis Skaar du til intet. Det er i Aar en liden Kapi
tal, som ad Aare er rent forsvunden. Men endda tvivler jeg paa, at
de gamle havde saa meget Sølv i Kander, Bægere og Skaaler, som
det, der nu vendes paa Thepotter, Kaffekander og deres Underskaa-
ler, Theflasker, Sukkerskaaler, Sukkerbøsser, Themaskiner, Spølkum
mer, Lysestager, sølvskaftede Knive, P lat de menage og deslige, som
i det mindste hvert tyvende Aar skal omgjøres efter Moden.
»Endnu et Ord om den Ekvipage, som bruges til Magelighed paa
Rejser eller Besøgeiser. De gamle red eller kjørte paa en Vogn af