118 / 413
108
Parykker.
naar Lidserne blev løsnede, som det fremgaar af »Ulysses von
Ithacia« (5, 3).
I Slutningen af det 17. Aarhundrede var Paryklierne komne i
Mode, og deres Herredømme gik saa vidt, at ingen anstændig Person
kunde vise sig uden saadan; kun ligefremme Bønder og Bønderkarle,
der nylig var ankomne til Staden, gik uden Paryk. I Begyndelsen
havde man ivret stærkt mod denne Mode, man forbød Studenter, under
Straf af Carcer eller Arrest i Universitetets Kjælder, at bære saadanne
Politimester Johan Bartram Ernst, død 1722.
og Præsterne deklamerede derimod fra Prædikestolene. Men da Ma-
sius, der havde været Legationspræst i Paris, 1686 kaldtes hjem som
Hofpræst, viste han sig med Abhé-Paryk; i Begyndelsen sukkede
hans Kollegaer over Modens Daarlighed, men det varede ikke længe,
indeu de efterlignede ham. De første Parykker var dog meget simple
med glatte Haar, men snart fik de »baade Front og Frisure« og
voxede til et betydeligt Omfang. Idet Parykkerne blev saa store,
blev det upassende at bære Skjæg, og vi finder derfor paa Portræ tter