123 / 413
Parykker.
113
Hvor mange Slags, man havde Brug for, ses af de Bekjendt-
gjørelser, som en Parykmager Kilian Druebin, der en Tid var Hol
bergs Gjenbo, indrykkede i Aviserne nogle Aar senere. Han havde
til Salg engelske, franske, spanske Allonge-, Abbé-, Pidske-, Pung-,
Præste-, Kokarde-, Eoset-, Melange-, Demi-Carree-, Mirledon-Parykker,
for ikke at tale om Kina- og Ostindiefarer-Parykker uden Pudder i
Bukle-Pa
9
on; Farverne var hvide, graa, griseille, cendré, blonde, brune,
sorte med mange Mellemformer og Mellemfarver.7) »Vi maa gjøre
os det tydeligt, hvilken Højde i deres despotiske Magt Mode, Ind
bildning og Hofskik maatte opnaa for at kunne grundfæste det al
mindelige Herredømme af en saa unaturlig, ubekvem, kostbar og for
en Del usund Vane, som medførte at berøve Hovedet de naturlige
Haar eller kvæle dem i deres Væxt og hindre Uddunstningen ved en
kunstig dannet Haarhue, hvis forskjellige Former alle forenede sig i
dette Resultat, at jo lettere, bekvemmere og sirligere en Paryk skulde
være og jo mere det skulde blive muligt at bære den uden rent at
rage Hovedet eller bolde Haaret ugenlig under Saxen, desto højere
steg dens Pris ligesom den aarlige Bekostning for at bolde sit Hoved
under Paryk. Beretninger lierom gaa indtil det fabelagtige, men at
Stadsparykker fra 50 til 100 Rdl. ikke vare sjeldne ved Hoffet og i
Hofkredsen, har man Grund til at antage, naar man ser, at Lakejerne
ved det brandenborgske Hof 1699 gik i Parykker til 15 Rdl. Stykket.8)
Naar man altsaa paa den Tid skulde spørge efter en Mands
Udseende, f. Ex. ved Politiforhør, og fik at vide, at han bar sit eget
Haar, vidste man, at han tilhørte den fattigste Arbejdsklasse. Biskop
Henrik Bornemann, der døde 1710, var den sidste Biskop i Sjælland,
der gik med Skjæg, det var langt og han bar det paa Rejser i en
Fløjels Pung. Lapsene bar Pungparykker. Det er derfor, Holberg
selv et Sted taler om, at man har ment, at han i »Jean de France«
i Steden for at lade Jean tro, at det er Mode i Paris at knappe
Kjolen bagpaa, da burde have givet denne en uhyre Pungparyk, der
bredte sig over Ryggen.9) I »Den ellevte Juni« (1, 1) siger den
ene Proprietær, at hvis der var lige saa mange Penge i Byen som
Punge, var den rigere end Amsterdam eller London, men Ulykken
var, at de hang bag i Nakken og var ganske tomme. I »Maske
raden« (1, 11) taler Arv om Lakejernes Hovmod, naar de havde faaet
en Pung i Parykken. I »Jeppe paa Bjerget» (3, 2) bærer ogsaa Ride
fogden Silkepung bag i Haaret. Det ses af »Henrik og Pernille« (1,