KøbenhavnPaaHolbergsTid

Kaarder.

115

land eller Holland skulde føre sig saadan op og komme med Kaarder

ved Siden til Børsen!«

• Det var ikke nok med, at det var fornemme Borgere, der gik

med Ivaarde; Skomageren og Skræderen tog Maal væbnede med den og

»saasnart en Skriverkarl Kopi af Brev kan skrive,

strax ser man liam jo til en Kaardekarl at blive«,

saaledes at man

»ved Ivaarde mellem Karl og Dreng ej skille kan“,

skriver en samtidig Digter.

Af Skifter ser vi det samme; der var faa nogenlunde vel

havende Folk, der ikke havde Kaarde med Sølvfæste, mange havde

hele Vaabensamlinger. Klavs Andersen Lovmand efterlod sig 1727:

en Hirsfænger med Agat- og Sølvbeslag, en Hirsfænger med Hjorte

tak, 2 Kaarder med Sølvgreb, endnu en Hirsfænger, 3 gamle Kaar

der og en Krumsabel, en Partisan, en Riffelflint, en Riffelbøsse, en

gammel Bøsse, en Riffel, en Bøsseflint, et Par Pistoler.

At Kjøbstedfolk bar Kaarder, kan ikke undre nogen, naar vi

endog hører, at Bønder i Jylland ved denne Tid havde saadanne.

Christen Sørensen Testrup fortæller saaledes fra Yiborgegnen: »Det

var og en Vis her i Egnen i forrige Tider, at Bønder ginge med

Kaarder baade i Kirken til Offers og ellers; til den Ende beflittede

sig ogsaa en Del paa at lære at slaas med Kaarde, hvilke Svinker

min Fader og havde beflittet sig paa, men ellers var de berømteste

Fægtere i denne Egn i min Tid Søren Eandrup i Glærup og Anders

Jensen ibidem.« Testrup nævner ogsaa en Duel mellem denne sidste

og en Borger i Viborg ved et Marked.12)

Da alle gik med Kaarder, maatte man følgelig ogsaa forstaa at

bruge dem, og det var derfor en indbringende Forretning at være

Fægtemester, som det hedder i F. Horns »Somnium poeticum«:

»Saasnart jeg faar en Søn, skal jeg ham lade lære

Fægtmester Haandværk, thi det baade skaffer Ære,

det skaffer ogsaa Brød, ti alle og enhver,

til Skriverdrenge jo det ædle Haandværk lær.«

Der var endog ansat en Stads-Fægtemester; saaledes fik Chri

stian Reesløf 9. Septbr. 1726 Magistratens Bestalling herpaa. 13.

Sept. 1728 fik Mathias Brun, der i 8 Aar havde tjent i Livgarden,

kgl. Bevilling paa at holde Fægteskole.13) 20. Dec. 1723 skriver