KøbenhavnPaaHolbergsTid

1 1 8

Kvindernes Klædedragt.

drukken paa Kjøbmagergade og efter boldt Examen af nogle hos-

værende uden foregaaende Ord og med dragen Kaarde huggede en

for ham gaaende Euhugger paa Holmen udi Tindingen efter Chirurgi

Beretning et farligt Saar, forfølger dernæst den hos Buhuggeren gaaende

Holmens Kebslager med samme dragne Kaarde, med Forsæt at stikke

ham ind ad Ryggen, ihvorvel disse begge var værgeløse, da efter

denne Rebslagers eget Udsigende Torvemester Kagel (som har udi

mange Aar i Irland og Brabant tjent under Eders kgl. Majestæts

Garde til Fods og imidlertid bekommet foruden sine Torveblessurer mang

foldige Saar) udkom med blotte Næver, med svar Røst opholdt det fore

havende Stød, kastede Lakajen omkuld, tog ham hans Kaarde (fra)

og lod ham arrestere samt den blesserede bringe til Barberen. For

høret, efterdi denne Vold er sket paa alfar Gade og en Helligdag, er

mig tilsagt til imorgen, hvor da den skyldige, som nu sidder i Hoved

vagten, skal examineres, hvor han saaledes under Prædiken, ihvorvel,

som hver Helligdag, er inkvireret idag For- og Eftermiddag udi

Krohus, har bekommet imod Forordningen saadan overflødig Drik.«

Politimesteren skriver videre: »Efterdi nu mange Lakajer endog

paa Slottet daglig kommer med Kaarde paa (allermest Officerers),

hvorom jeg og for nogen Tid siden har paamindet Hr. Generalløjtnantens

Excellence, som og da fik endel af Officererne til, at deres Tjenere

maatte aflægge Kaarderne.«

Dette gav Anledning til Reskriptet af 7. Maj 1717, der paa

minder om, at det i Frdn. 13. Marts 1683 var forbudt Civiles La

kajer at bære Kaarde, men hvad de Militæres angik, da kunde

det især i disse Krigstider ikke forbydes deres ligesaa lidt som frem

mede Ministres Lakajer.

Kvinderne udviste ikke mindre Overdaadighed end Mændene.

I et Tidsskrift »Skyggen af den døde Argus«, der udkom 1741, hed

der det: »Nu skal alle være lige klædte og lige udstafferede, og nu

skal ikke blot Fruen, men ogsaa Pigen gaa med snorede engelske

Sko og Silkestrømper, hollandske Lærreder og Nettelduge, hvide

Halsbaand, Øregehæng, Vifter, nymodens Baand« osv.17)

I »Jakob von Thybo« (3, 2) spørger Lucilie: »Min søde Pernille,

synes du, jeg er smukkere, naar jeg er snøret, end naar jeg gaar i