![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0128.jpg)
1 1 8
Kvindernes Klædedragt.
drukken paa Kjøbmagergade og efter boldt Examen af nogle hos-
værende uden foregaaende Ord og med dragen Kaarde huggede en
for ham gaaende Euhugger paa Holmen udi Tindingen efter Chirurgi
Beretning et farligt Saar, forfølger dernæst den hos Buhuggeren gaaende
Holmens Kebslager med samme dragne Kaarde, med Forsæt at stikke
ham ind ad Ryggen, ihvorvel disse begge var værgeløse, da efter
denne Rebslagers eget Udsigende Torvemester Kagel (som har udi
mange Aar i Irland og Brabant tjent under Eders kgl. Majestæts
Garde til Fods og imidlertid bekommet foruden sine Torveblessurer mang
foldige Saar) udkom med blotte Næver, med svar Røst opholdt det fore
havende Stød, kastede Lakajen omkuld, tog ham hans Kaarde (fra)
og lod ham arrestere samt den blesserede bringe til Barberen. For
høret, efterdi denne Vold er sket paa alfar Gade og en Helligdag, er
mig tilsagt til imorgen, hvor da den skyldige, som nu sidder i Hoved
vagten, skal examineres, hvor han saaledes under Prædiken, ihvorvel,
som hver Helligdag, er inkvireret idag For- og Eftermiddag udi
Krohus, har bekommet imod Forordningen saadan overflødig Drik.«
Politimesteren skriver videre: »Efterdi nu mange Lakajer endog
paa Slottet daglig kommer med Kaarde paa (allermest Officerers),
hvorom jeg og for nogen Tid siden har paamindet Hr. Generalløjtnantens
Excellence, som og da fik endel af Officererne til, at deres Tjenere
maatte aflægge Kaarderne.«
Dette gav Anledning til Reskriptet af 7. Maj 1717, der paa
minder om, at det i Frdn. 13. Marts 1683 var forbudt Civiles La
kajer at bære Kaarde, men hvad de Militæres angik, da kunde
det især i disse Krigstider ikke forbydes deres ligesaa lidt som frem
mede Ministres Lakajer.
Kvinderne udviste ikke mindre Overdaadighed end Mændene.
I et Tidsskrift »Skyggen af den døde Argus«, der udkom 1741, hed
der det: »Nu skal alle være lige klædte og lige udstafferede, og nu
skal ikke blot Fruen, men ogsaa Pigen gaa med snorede engelske
Sko og Silkestrømper, hollandske Lærreder og Nettelduge, hvide
Halsbaand, Øregehæng, Vifter, nymodens Baand« osv.17)
I »Jakob von Thybo« (3, 2) spørger Lucilie: »Min søde Pernille,
synes du, jeg er smukkere, naar jeg er snøret, end naar jeg gaar i