124 / 413
114
Ivaarder.
1 og 1, 6), at Lapse tog Spejl op af Lommen og akkomoderede
Parykken.
I F. Horns »Somnium poeticum« 1731 skildres de forskjellige
Haarfrisurer:
»De snart Parykker har, som ere ganske korte,
snart lange, lyse snart, snart er de spraglet, sorte;
snart en med Knuder i, snart en med tvende Ben,
snart skal den pudres, snart bør være ganske ren.
Snart de en Krans, som et forloret Haar skal bære,
snart skal der tvende Horn i Fronten satte være,
snart Haar med Flesk og Fedt i Panden stryges skal,
at det af Yinden ej skal faa et Nedgangs Fald.
Snart de i Nakkerne har meget store Punge,
som ej af Penge, men af Bomuld, Haar er tunge,
for ej at trykke ned det kjønt opsatte Haar,
de og i haardest Kuld med Hat i Haandon gaar«.
Jo mere krøllet en Paryk var, des farligere var det følgelig at
tage Hat paa, og det blev derfor en Mode at gaa med Hatten i Haan
den, en Skik, som lioldt sig længe. Præsterne i visse Stæder i
Tyskland' har til den nyeste Tid altid vist sig paa Gaden bar-
hovede som Minde om den Tid, man bar Paryk. Scheibe fortæ ller10),
at da det i Holbergs yngre Dage var Mode at gaa paa Gaden med
Hatten under Armen, fulgte Holberg ogsaa denne Skik, ligesom han
i det hele altid klædte sig net og i Overensstemmelse med Tidens
Ivrav, men uden Overdrivelse.
Parykkerne var følgelig til Forargelse for Pietisterne. Ville
Høyberg fortæ ller11) om 4 af sine Skolekammerater fra Aalborg Skole,
der blev grebne af denne Bevægelse, at de »ginge klædte som P il
grimme med Stave i Haanden, lagde deres Parykker og Kaarder fra
sig, lod deres Skjæg voxe og skabte sig selv om til Varulve«.
Ikke mindre ejendommelig for Tiden var den Skik at bære
Kaarde. Naar Eraste i »Den Vægelsindede« (2, 15) vil gaa hjem for
at tage en anden Kaarde paa, som han kan bruge 'til at slaas med,
ses det, at de Kaarder, man gik med til daglig, var til Stads, hvor
for man i Dødsboer finder Oplag af forskjellige Slags Kaarder med
smukke Haandtag. I »Den ellevte Juni« (1, 1) fortæller den ene
Proprietarius, at da han var paa Børsen, opnaaede han ikke at faa
Penge, men »fik ej andet end revne Strømper af Kaarder og Lyse
sped, som man stak mig i Benene m ed«; »det er mare ingen Børs
længer, men en Assemblé eller en Fægteskole. Kjøbmænd udi Eng